Loading...

Foto: Jens Lommer (privatfoto)

HCA MARATHON

Andreas Lommer løb ny Guinness World Record ved at løbe et halvmarathon med babyjogger i 3.15/km

30. september 2019 · Christian Jørn

HCA Marathon bød på to særegne Guinness World Records. Der blev løbet uofficielle rekord på halvmarathon med babyjogger samt på marathon med dobbelt babyjogger.

ANDREAS LOMMER MED NY GUINNESS WORLD RECORD PÅ HALVMARATHON MED BABYJOGGER

Andreas Lommer forsøgte sig ved HCA Marathon med et noget særegent Guinness World Recors verdensrekordforsøg (ifølge Guinness World Records her). Det gjorde han på den indlagte halvmarathondistance. Forsøget gik ud på at løbe med en babyjogger. Tiden der skulle slås var 1 time, 10 minutter og 42 sekunder. Det er 3.21 min/km pace. 

Andreas Lommer løb 1 time, 8 minutter og 38 sekunder, og har dermed løbet hurtigere end den hidtidige verdensrekord i Guinness World Records. Det er 3.15 min/km pace. Rekorden skal først godkendes officielt.

Han blev samtidig nr. 3 i løbet. Det blev vundet af Dmytro Didovodyuk fra Ukraine i 1.06.15 time.

 

 

Se her interview fra i august, hvor Andreas Lommer fortalte om planen om at gøre dette.

 

HENRIK ANDERSEN MED NY GUINNESS WORLD RECORD PÅ MARATHON MED DOBBELT BABYJOGGER

Ved HCA Marathon blev det ikke til én men hele to World Guinness Records hvor en babyjogger var involveret. Udover Andreas Lommers rekordløb på halvmarathon skete det samme på den dobbelte distance samt med dobbelt antal babyer.

Henrik Andersen fra Esbjerg løb 2.42.13 timer på marathondistancen med en dobbelt babyjogger med to babyer, og slog dermed den tidligere Guinness World Record som var 2.43.11 timer (ifølge Guinness World Records her). Han løb 3.50 min/km på distancen.

Det er nok næppe noget en anden løbsarrangør kan bryste sig af i den nærmeste fremtid, efter Andreas Lommer og Henrik Andersen gjorde det til HCA Marathon.

 

RELEVANTE LINKS

Resultater

Billeder via Fyens.dk

Tidligere Guinness World Record halvmarathon

Tidligere Guinness World Record marathon

© Copyright Dansk Atletik Forbund