Loading...

Stafetlandsholdet på 4x100m ved VM, der med 43,92 sek. løb blot 2/100-dele fra deres egen danske rekord på 43,90 sek. De blev nr. 6 i indledende heats ved VM. Foto: Lone Dybdal.

VM ATLETIK / DOHA 2019

Stafetlandsholdet præsterer på den største scene med 43,92 sek. ved VM

04. oktober 2019 · Christian Jørn

Det danske kvindelige stafetlandshold på 4x100m skulle her til aften stå på den hidtil største scene, nemlig VM i atletik, der i disse dage er i gang i Doha i Qatar. Tidligere i år kvalificerede de sig som ét af 16 hold på startlinjen. Det gjorde de ved World Relays i Yokohama. Nu præsterede de på højt niveau ved at løbe 43,92 sek. der er blot 2/100-dele fra deres egen danske rekord.

Indtil nu har kvinderne prøvet at stå på verdensscenen til flere Diamond League stævner samt været til EM i 2018 og World Relays i 2019. Men et VM eller OL havde de stadig til gode, lige indtil den 4. oktober kl. 20.40 hvor stilheden indfandt sig på stadion og de fire løbere samt teamet omkring - og hele Danmark - gjorde sig klar til at se dem præstere. Det var første gang i 36 år, at Danmark deltog ved VM i kvindernes korteste stafetløb.

Ulrik Pedersen _000138606

Astrid Glenner-Frandsen i startblokken lige inden starten. Foto: Ulrik Pedersen.

På startlinjen stod Astrid Glenner-Frandsen, Ida Karstoft, Mette Graversgaard og Mathilde U. Kramer, der skulle bære depechen rundt i den rækkefølge.

Ulrik Pedersen _000138610

Astrid Glenner-Frandsen. Foto: Ulrik Pedersen.

Ulrik Pedersen _000138600

Ida Karstoft. Foto: Ulrik Pedersen.

Ulrik Pedersen _000138612

Mathilde U. Kramer. Foto: Ulrik Pedersen.

48842895253_a 2f 0dd 2cec _k

Mette Graversgaard, der overleverer depechen til Mathilde U. Kramer. Foto: Lone Dybdal.

De fire var valgt af et landshold på seks personer, der var taget til Doha, også indeholdene Louise Østergård og Emma Beiter Bomme.

48842888683_2dccbad 7e 2_k

Foto: Lone Dybdal.

 

FØRSTE DELTAGELSE VED VM I SEKS ÅR

Deltagelsen ved dette VM var den første deltagelse for et dansk stafethold i seks år. 

Kvindelandsholdet bar depechen rundt på meget flot vis og endte med at løbe 43,92 sek. Det er blot 2/100-dele fra deres egen danske rekord på 43,90 sek. og det vidner om et virkelig højt niveau, selv efter en så lang sæson.

48843442712_443ea 7a 010_k Copy

Foto: Lone Dybdal.

I deres heat blev Danmark nr. 6 ud af 8. Kun tre lande, USA, Trinidad & Tobago og Schweiz, gik videre til finalen, der løbes i morgen aften kl. 21.05. Danmark slog Frankrig og Australien, der blev hhv. diskvalificeret og gennemførte ikke (DNF).

48843512432_2675481d 60_k

Fra venstre: Astrid Glenner-Frandsen, Ida Karstoft, Mathilde U. Kramer og Mette Graversgaard. Foto: Lone Dybdal. 

 

STAFETTEN ER VEJEN FREM

Ifølge landstræner i sprint/hæk, Mikkel Larsen, så bygges dele af udviklingen i dansk sprint for tiden op om netop stafetten, så vi kan vide os sikre på, at dette ret så store højdepunkt er en del af rejsen, der fortsætter fremover. Det bliver spændende at følge, og nu har hele stafetsatsningen det på CV’et, at de har præsteret rigtig flot til et VM.

 

RELEVANTE LINKS

Resultater IAAF.org

Lone Dybdals billeder

© Copyright Dansk Atletik Forbund