Anna Møller er nomineret til "Women's Rising Star of 2019" af European Athletics. Hør her hendes tanker om hvor perfektionistisk hun synes hun er samt om hun ofrer noget ved hendes perfektionisme. Video: Christian Jørn.
Anna Møller nomineret til "Women's Rising Star of 2019" af European Athletics
12. oktober 2019 · Christian Jørn
Anna Emilie Møller er for hendes flotte sæson blevet nomineret til "Women's Rising Star of 2019" af European Athletics.
Anna Emilie Møller har haft sin hidtil bedste sæson resultatmæssigt. Det er der næsten ingen tvivl om. Hun har senest præsteret meget flot ved VM i atletik i Doha med en 7. plads i finalen på 3000m Forhindring samt en flot præstation på 5000m, der næsten førte hende i finalen på denne distance også.
Tidligere på sæsonen vandt hun EM U23 guld på både 3000m Forhindring og 5000m. Kigger vi helt tilbage til cross sæsonen i 2018/2019 fik hun i december 2018 guld ved EM U23 og fulgte op det flotte resultat med en placering som nummer 15 ved VM i cross i marts i Aarhus.
Det er bare lidt af hendes internationale meritter fra i år. Derudover har hun præsteret at slå flere danske rekorder og forbedret sine egne personlige rekorder markant.
For hendes sportslige præstationer har det europæiske atletikforbund (European Athletics) nomineret Anna Emilie Møller i kategorien “Women’s Rising Star of 2019”. Hun er nomineret som én blandt 10 andre atleter.
De nominerede er:
Der kan stemmes ved at LIKE eller DELE fotoet af atleten i nedenstående opslag. Klikker man sig videre på opslaget her ved at trykke på det kommer man til opslaget hvor der også er et billede af Anna Emilie Møller.
RELEVANTE LINKS
Afstemning om “Women’s Rising Star of 2019”, Det Europæiske Atletikforbund