Årets VM Bjergløb på den lange distance afholdes i år i Argentina. Seks danskere er nu endeligt udtaget til mesterskabet der afholdes den 16. november 2019. Foto: wmrch2019.com.ar
Seks løbere udtaget til at repræsentere Danmark ved VM i bjergløb på langdistance
09. november 2019 · Christian Jørn
Det danske traillandshold skal den 16. november til Argentina og repræsentere de danske farver ved World Long Distance Mountain Running Championships, der i år foregår ved Villa La Angostura i Argentina.
VM i bjergløb på den lange distance (som det i daglig tale omtales herhjemme) er en del af “The K42 Adventure Marathon” i Patagonien i Argentina. Distancen er 42 km. Distancen kan typisk afvige lidt. Nogle af betingelserne for ruten er, at “the men’s race record time should be between 2 and 4 hours” og “the distance should not exceed the marathon distance”.
Det danske landshold er nu endeligt udtaget af landsholdstræner for trail, Søren Rasmussen, og kan hermed offentliggøres.
DET UDTAGNE LANDSHOLD
MÆND
KVINDER
STAB
Se nedenfor længere præsentationer af de udtagne landsholdsløbere, som "Det danske traillandshold" har præsenteret på deres Facebookside.
Sidste år blev Katrine Villumsen en historisk nr. 15 ved VM Bjergløb på den lange distance, men er pga. et brud i den ene fod under DM Kort Trail ikke aktuel på landsholdet endnu.
VM i bjergløb afviger fra det nærtliggende mesterskab, VM i trail, fsva. sådanne noget som depoter, forplejning, obligatorisk udstyr m.m. Ved trail er der typisk så langt imellem depoterne, at det er en nødvendighed at deltagerne medbringer egne forsyninger. Til bjergløb derimod er setup’et sådan set næsten som det kan forventes ved et normalt halv- eller helmarathon. Der er ca. 8 depoter undervejs, hvor vand, frugt og energidrik serveres.
Ved VM i trail supporterer den danske landsholdsstab typisk mere i depoterne end til VM i bjergløb. Forholdene ved VM i bjergløb er så fine, at løberne typisk næsten kan klare sig selv, hvorimod de ved VM i trail skal forsynes med friske forsyninger, genopfyldninger, ændring af udstyr m.m.
Det er fra 2021 planen, at dette mesterskab slås sammen med VM Trail til ét mesterskab i regi af IAAF / WMRA / IAU / ITRA. Konceptet planlægges ændret en lille smule, men alle detaljer er ikke helt klarlagt endnu.
RELEVANTE LINKS
PRÆSENTATIONER AF DE UDTAGNE LØBERE