Anna Emilie Møller har netop vundet NM guld i Cross Country Foto: DECA Text & Bild.
Anna Emilie Møller genvinder guld ved Nordiske Mesterskaber Cross Country
10. november 2019 · Christian Jørn
De Nordiske Mesterskaber i Cross Country har netop været afholdt ved Vierumäki i Finland.
Danmark havde her 18 løbere med til start ud af de i alt 19 udtagne løbere. U20 løberen, Jeppe Kejser, havde meldt afbud.
De helt store overskrifter var, at Anna Emilie Møller genvandt sit guld i kvindernes seniorklasse, og at Joel Ibler Lillesø løb sig til sølv i drengenes U20 klasse. Det var to blandt flere flotte præstationer.
> GENSE LIVESTREAM (begrænset)
Anna Emilie Møller på vej til NMXC guld i Finland. Foto: DECA Text & Bild.
NMXC er for mange vejen til at få erfaring i landsholdstøjet samtidig med, at det ofte er en ret kompetitiv konkurrence mod de andre skandinaviske lande.
Joel Ibler Lillesø vandt sølv i U20 klassen, og har i hans blot anden gang i landsholdsdragten i cross country sammenhæng fået god erfaring. Foto: DECA Text & Bild.
I år blev konkurrencen afholdt ved Vierumäki sport center i Finland. Ruten var på dele af en golfbane, og således var underlaget primært græs. Det var dog ikke helt fast underlag, da vejret havde gjort området lidt mudret at løbe rundt i.
Læs her om de danske præstationer nedenfor. Næst i kalenderen for Cross Country interesserede er Cross Nationals 2. runde den 24. november i Aarhus (arrangør: Aarhus 1900) hvor tilmeldingen er åben her.
> TILMELDING TIL CROSS NATIONALS 2. RUNDE 24. NOVEMBER I AARHUS
Næst begivenhed i den internationale kalender et Europæisk Mesterskab i Cross Country, som afholdes den 8. december i Portugal. Udtagelsen til det landshold sker den 26. november 2019.
ANNA EMILIE MØLLER GENVINDER NM GULD
Anna Emilie Møller vandt i 2018 guld i kvindernes seniorklasse. Nu genvandt hun i Finland guldet, med en sejrsmargin på 5 sek. ned til 2. pladsens Sara Christiansson fra Sverige.
Podiet hos seniorklassen hos kvinder. Fra venstre: Sara Christiansson (SWE), Anna Emilie Møller (DEN) og Maria Sagnes Wågan (NOR). Foto: DECA Text & Bild.
Skærmbillede fra livestreamen hvor Anna Emilie Møller løber ind til NM guld. Foto: Youtube stream / Pentti Lajunen.
Anna Emilie Møller undervejs ved NMXC. Foto: DECA Text & Bild.
BRONZE TIL KVINDEHOLDET
Det danske kvindelandshold tog bronze i holdkonkurrencen.
Fra venstre: Anna Emilie Møller, Simone Glad, Line Brandt Pedersen. Foto: DECA Text & Bild.
JOEL IBLER LILLESØ SPURTER SIG TIL SØLV
Hos juniordrengene skulle unge Joel Ibler Lillesø imponere. Hans første crossløb i landsholdstøjet var VM Cross i Aarhus i marts som var noget af en scene at debutere på. Nu var det så NM det gjaldt. Her imponerede han med en slutspurt der gav ham sølv. De danske juniordrenges resultater var således.
Joel Ibler Lillesø i spurten. Foto: DECA Text & Bild.
Skærmbillede fra livestreamen hvor Joel Ibler Lillesø spurter sig til NM sølv i juniorklassen for drenge. Foto: Youtube stream / Pentti Lajunen
SØLV TIL JUNIORDRENGENE
Joel Ibler Lillesøs sølv var ikke det eneste metal juniordrengene skulle have med hjem. De vandt sammen sølv i holdkonkurrencen.
THIJS FØRTE AN HOS HERRERNE
Hos seniorherrernes skulle det vise sig at blive et spredt løb fra start. Svenske Adhanom Abraham løb fra fronten alene og dannede senere i løbet en frontgruppe med svenske David Nilsson og islandske Hlynur Andrésson. De fik undervejs i løbet holdt god afstand til den næste gruppe, hvor danske Thijs Nijhuis lå. Her skulle Thijs løbe sig til en 5. plads som bedste dansker, 28 sekunder fra vinderen, svenske David Nilsson. Det er Thijs bedste placering i NMXC sammenhæng. Efter Thijs kom de resterende danskere ind i rækkefølgen, Frederik Ernst, Marcus Rønn, Jakob Dybdal Abrahamsen og Martin Egebjerg Olsen.
Thijs Nijhuis ved VM Cross Country i Aarhus. Foto: DECA Text & Bild.
BRONZE TIL HERREHOLDET
De danske herrer vandt bronze i holdkonkurrencen, med Thijs Nijhuis, Frederik Ernst, Marcus Rønn og Jakob Dybdal Abrahamsen på holdet, som de fire bedst placerede danskere.
JUNIORPIGERNE
Hos juniorpigerne skulle Malin Agervig Kristiansson blive bedst placerede dansker med en 9. plads.
RELEVANTE LINKS