Fra 1. runde af Cross Nationals i Roskilde. Nu er tilmeldingen til 2. runde åbnet op. Det er den 24. november i Aarhus. Foto: Christian Jørn.
Aarhus 1900 inviterer til Cross Nationals 24. november. Tilmelding åben.
11. november 2019 · Christian Jørn
Vi har netop haft en flot weekend hvad angår cross country løb. Ved de Nordiske Mesterskaber vandt Danmark én guld og én sølvmedalje i de individuelle konkurrencer og to bronze og én sølv i holdkonkurrencerne. Det var på skandinavisk grund. På national grund er der også snart cross country løb igen. Det er der når arrangørklubben, Aarhus 1900, inviterer til 2. runde af Cross Nationals stævneserien den 24. november 2019. Tilmeldingen er nu åben.
> LÆS OGSÅ: Anna Emilie Møller genvinder guld ved Nordiske Mesterskaber Cross Country
Dette cross country løb den 24. november ved Cross Nationals fungerer som et af to mulige udtagelsesløb til EM i cross country løb i Portugal den 8. december. Alle udtagelseskriterer kan læses her.
TILMELDING ER ÅBEN
Tilmeldingen til Cross Nationals 2. runde er nu åben her. Den foreløbige deltagerliste kan ses her.
> TILMELD: Tilmelding til Cross Nationals 2. runde / Tilmeldingsfrist er den 17. november 2019.
Man kan se den nuværende stilling i holdkonkurrencen ved at se på holdresultaterne fra sidste runde her.
PROGRAM
Der tages forbehold for ændringer, der vil blive vist her.
DISTANCER OG RUTE
Der løbes følgende distancer.
Ruten er en rundstrækning på ca. 1,6-1,7 km. Starten går fra cykelbanens inderkreds, hvor der løbes 500m rundt i bløde kurver.
Route map for Rute CN 24.nov. by Laust Bengtsen on plotaroute.com
På første stykke løbes dette stykke to gange for at distancen passer.
Route map for Start/indløb CN 24. Nov. by Laust Bengtsen on plotaroute.com
Ud af inderkredsen forceres cykelbanens beton (på dagen dækket med en gummimåtte).
Herfra løbes der 50m langs cykelbanen og via et nedløb ud af anlægget for en kort bemærkning. 50m længere henne fører en let stigning løberne om bag cykelbanen til en overdækket trappe til atletik-kastegården. Her løbes der cirka 300m inden publikum igen kan se løberne på cykelbanen. Ovenover cykelbanen løbes små 200m, inkl. 25m sandpit, inden det går ned over det gummidækkede beton ind til cykelbanens inderkreds, hvor rundstrækningens sidste 400m løbes.
Se her lidt billeder af ruten.
Trappen her vil blive dækket således, at det er muligt at løbe på den med pigsko. Arrangøren anbefaler 12-15 mm. pigge i sine pigsko på denne rute. Her vil det nederst trin blive en forhindring man skal hoppe henover, forlyder det.
EVENTUEL KONTAKT VEDR. RUNDEN
Eventuel kontakt kan ske til løbsleder, Jakob Larsen, på larsenakh@hotmail.com.