Anna Emilie under lørdagens træning på ruten i Lissabon ved EM Cross. Søndag skal hun forsvare sin U23 titel fra december sidste år. Foto: DECA Text&Bild.
LIVE Se Anna Møller forsvare sit guld ved EM Cross
07. december 2019 · Christian Jørn
I Cross Country historien er der for dansk vedkommende to år man nu tænker tilbage på som værende absolutte højdepunkter. Det var i 1997, og så var det i 2018. I 1997 blev Carsten Jørgensen europamester i seniorklassen, og i 2018 blev Anna Emilie Møller europamester i U23 klassen. Søndagen byder måske på endnu et højdepunkt, da Anna Emilie Møller er favorit i U23 klassen. Det er hendes tredje crossløb i år, og hun har indtil videre vundet 2 ud af 2.
Hun og 22 andre danskere er søndag i aktion ved European Cross Country Championships 2019 der afholdes i Lissabon i Portugal.
Danskerne under lørdagens træning på ruten. Foto: DECA Text&Bild.
FØLG MED PÅ LIVESTREAM
LIVESTREAM kan ses her fra kl. 11.00 hvor U20 Drenge er de første i aktion.
LIVE resultater kan ses her.
PROGRAM
EN KUPERET RUTE
De danske atleter tog afsted fredag. De har i løbet af lørdagen trænet på ruten og fornemmet hvordan løbet skal disponeres. Ruten er ret kuperet og har meget få stykker hvor det bare er fladt.
Thijs Nijhuis, der er flertallig deltager ved EM Cross, har følgende sammenligning i forhold til den meget kuperede VM Cross rute i Aarhus i marts.
“Ruten er kuperet, men dog uden stigninger, der er helt så lange eller helt så stejle som i Aarhus. Men alt er op og ned.”
Om ruten sagde Anna Emilie Møller følgende ved pressemødet lørdag.
“I enjoy tougher courses with variation. I think this will be a nice course but different to most European Cross Country Championships courses. It’s hilly, challenging and with twists and turns so I am looking forward to it.”
Anna Emilie Møller ved lørdagens pressemøde. Foto: DECA Text&Bild.
RELEVANTE LINKS