Loading...

Ved stævnet "Sidste Chancen 2019" i atletikhallen ved Aarhus Atletik- og Løbeakademi tangerede Mette Graversgaard den danske rekord på 60m Hæk. Foto: Privatfoto, Mette Graversgaard.

INDENDØRS

Mette Graversgaard tangerer dansk rekord på 60m Hæk indendørs

28. december 2019 · Christian Jørn

Mette Graversgaard tangerede den danske rekord på 60m Hæk indendørs med 8,38 sek. ved dagens “Sidste Chancen 2019” stævne i atletikhallen i Aarhus Atletik- og Løbeakademi.

2019 har været fyldt med historisk mange nye danske rekorder og bedstenoteringer. Men det skulle næsten ikke være slut med det endnu. Mette Graversgaard snuste så meget til en ny dansk rekord som det kan lade sig gøre. Hun tangerede nemlig Mathilde U. Kramers danske rekord på 60m Hæk indendørs fra 2018 på 8,38 sek. Mette Graversgaard forbedrede dermed sin egen personlige rekord på 8,44 sek. fra 2017.

Om præstationen siger Mette Graversgaard følgende: 

Jeg havde nok ikke forventet en sådanne tid, men jeg havde håbet det, da jeg egentlig synes at min træning har kørt godt her henover vinteren. Så jeg er da selvfølgelig glad for lige at kunne sætte denne personlige rekord. Der har altid været et personligt mål at kunne komme derned.”

Tidligere på dagen havde hun løbet 7,59 sek. på den flade 60m, som er blot 3/100-dele fra hendes personlige rekord på den distance.

På mandag den 30. januar 2019 drager Mette Graversgaard på træningslejr i Sydafrika med Aarhus 1900 Atletik & Motion. Der skal gruppen være indtil den 15. januar.

Til stævnet var der også flere imponerende resultater på den flade 60m. Her præsterede Louise Østergård en tid på 7,58 sek., der kun er 9/100-dele fra hendes personlige rekord som hun satte i år i januar. Derudover var Simon Hansen eneste herre, der kom under 7 sekunder på 60m med sin tid på 6,94 sek.

Se resultater her (kommer løbende på).

 

RELEVANTE LINKS

© Copyright Dansk Atletik Forbund