Loading...

Fra DM Inde Mangekamp 2019.

MANGEKAMP

Nyoprettet Mangekamp Cup starter med DM Inde Mangekamp i Randers

20. januar 2020 · Christian Jørn

DM Mangekamp indendørs den 1-2. februar 2020 vil være det første stævne i en nyoprettet cup for mangekæmpere. EKC-Vest Mangekamp har oprettet Mangekamp Cup 2020, der består af mindst tre mangekampe, hvoraf DM indendørs og udendørs vil være obligatoriske.

Randers danner for tredje år i træk ramme om DM Mangekamp såvel som DM Masters. Det sker i weekenden den 1-2. februar 2020. Det stævne vil være det første stævne i denne nye Mangekamp Cup 2020. Tilmeldingsfristen til DM Inde Mangekamp er den 20. januar, og dermed vil denne dato også være tilmeldingsfristen for deltagelse i Mangekamp Cup 2020.

Cuppen er oprettet af EKC-Vest Mangekamp, herunder Ulla Kolding, Lars N. Kristiansen, Morten Blumensaat og Jens B. Christensen. I indbydelsen til mangekampscuppen (download her) lyder der følgende tekst:

Hermed indbydes til Mangekamp Cup 2020, der er inspireret af Cup-modellen fra 80’erne – der skabte interesse, faglig udvikling, erfaringsudveksling og fællesskab. Der skabte glæde, grin, udfordringer og spændende talentudvikling på mangekamps egne præmisser – dertil kom ekstragevinsten - flere deltagere ved de danske mangekampe.”

Der er flere rammer for deltagelsen i Mangekamp Cup 2020.

  • Den aktive deltager i mindst 3 mangekampe, hvor følgende er obligatoriske: DM mangekamp (inde,) DM mangekamp (ude) samt yderligere én mangekamp (ude.) Ved deltagelse i og resultater fra flere udendørs mangekampe, både nationale og internationale, tæller den bedste med.
  • Vinderen i de forskellige aldersgrupper findes ved sæsonafslutning, og er deltageren med den højest samlede score på 3 mangekampe.
  • Points udregnes efter IAAF’s pointstabel, vindresultater tæller også med.
  • Kopi af resultatlisten skal indsendes til Mangekamp Cup’ ens mailadresse: mangekampscup@gmail.com.

 

Der vil være præmier (se her) samt en vandrepokal til bedste kvindelige og mandlige mangekæmper.

 

RELEVANTE LINKS

© Copyright Dansk Atletik Forbund