Loading...

Ole Hesselbjerg til et banestævne i 2018. Sæsonen efter, 2019, skulle være første gang i 11 år han gik glip af en banesæson. Læs med hvorfor og læs med om hvad status er nu for Ole Hesselbjerg. Foto: Christian Jørn.

OL TOKYO 2020

Ole Hesselbjerg om modgangen i 2019 og om 2020 sæsonen

27. januar 2020 · Christian Jørn

Forhindringsløber, Ole Hesselbjerg, var ude det meste af 2019 sæsonen med en skade, som det tog lang tid at diagnosticere. Efter operationer er han nu godt i gang med træningen igen og ser frem mod sæsonens helt store mål, OL i Tokyo 2020. Han sætter her ord på forløbet over det sidste års tid.

VAR I DEN BEDSTE FORM NOGENSINDE LIGE INDTIL…

Ole Hesselbjerg gik ind til 2019 sæsonen med et mål om at slå den danske rekord på 3000m forhindringsløb, som er 8.23,56 min. løbet af Flemming Jensen tilbage i 1987. Det var altså en 32-årig gammel rekord han ville slå. Det virkede meget realistisk, da han var i rigtig god form. 

Jeg ændrede lidt nogle ting i min træning, og kom faktisk i nok noget der ligner den bedste form jeg nogensinde har været i.”, fortalte han i det her interview (se nedenfor) til Dansk Atletik.

Pludseligt ramte nogle mindre skavanker ham, som ikke ville gå væk.

Jeg begyndte lige så stille at få lidt ondt rundt omkring, og det var egentlig ikke nogle vildt seriøse smerter så jeg fortsatte med at løbe…”, sagde han om starten på det hele.

Smerterne tog dog til. I en lang periode gik Ole Hesselbjerg rundt med en uvidenhed om hvad det var. “Uvidenheden var klart det værste. Bare at gå og vente og vente og vente.” fortæller han.

Det skulle vise sig at være alvorlige smerter, der sidenhen førte til operationer for sportsbrok. 

 

STATUS NU ER GOD

Status er nu, at han lige har været på træningslejr i Potchefstroom i Sydafrika, og nu er videre til Dullstroom hvor han træner med en belgisk gruppe. Så han er godt på vej tilbage, og kroppen responderer godt, ifølge ham selv.

TRACKS_2018_T10-50 (1)

Ole Hesselbjerg fra et TRACKS stævne i 2018. Han har samlet løbeskoene op efter sine operationer for sportsbrok, men konkurrencerne og pigskoene venter han lidt med endnu. Foto: Christian Jørn.

HØR OLE HESSELBJERGS EGNE ORD

Hør i denne miniserie på to interviews hans fortælling om perioden med modgang, der gjorde, at han gik glip af sin første banesæson i 11 år. Han fortæller om modgangen, om hvad der har holdt ham kørende og om hans planer for 2020, der er et olympisk år.

 

 

 

NÆSTE KONKURRENCE

“Fokus er på træning. Bliver ikke klar til indendørs. Der er fuld fokus på OL så min første rigtige konkurrence bliver i Payton Jordan. Måske løber jeg et løb inden da, men kun hvis det går godt og det giver mening med træningen.”, fortæller Ole om de kommende planer.

TRACKS_2018_T10-50 (2)

© Copyright Dansk Atletik Forbund