Loading...

Foto: Christian Jørn / Dansk Atletik

DM MANGEKAMP

Danske mesterskaber i Mangekamp Indendørs afgjort i Randers

05. februar 2020 · Christian Jørn

De danske mesterskaber i Mangekamp indendørs blev udkæmpet i weekenden i Randers. Nickoline Skifter Andersen og Jonas N. Bjerremand løb med titlerne i seniorklasserne.

Mangekamp er speciel. Det er helt sin egen disciplin. En disciplin der er kombinationen af mange forskelligartede discipliner, og det vil dem der har set eller prøvet en mangekamp kunne bekræfte. Det gælder om at kunne holde fokus over lang tid, og at komme igennem potentiel modgang under enkelte øvelser for at kunne komme ind til de efterfølgende øvelse med det rigtige fokus og spændingsniveau. Det gælder samtidig om at mestre mange forskelligartede øvelser.

Alt dette kunne man mærke over weekenden i Randers, der var arrangør for både DM Mangekamp Inde og DM Masters Inde, og som organiserede begge dele rigtig flot.

2

Langvang Atletik- & Multihal udgjorde nogle flotte rammer. Foto: Christian Jørn.

DM_Mangekamp _og _Master _Inde _2020010202-95

Det var disse medaljer, der blev kæmpet om. Foto: Christian Jørn.

Der blev kæmpet i flere forskellige klasser. Der var 14-15 år, 16-17 år, 18-19 år, 20-22 år og Senior som klasser.

Samtlige resultater, både samlede og individuelt for øvelserne, kan ses her.

> LINK: Se resultater fra DM Mangekamp Indendørs 2020

Hos seniorerne blev det Nickoline Skifter Andersen og Jonas N. Bjerremand der blev danske mestre.

DM_Mangekamp _og _Master _Inde _2020010202-128

Nickoline Skifter Andersen. Foto: Christian Jørn. 

DM_Mangekamp _og _Master _Inde _2020010202-84

Jonas N. Bjerremand. Foto: Christian Jørn. 

KVINDER

  • 1. Nickoline Skifter Andersen. Sparta. 3689 point. PR.
  • 2. Mathilde Freiberg Skou. Aarhus 1900. 3544 point. PR.
  • 3. Ida Beiter Bomme. Sparta. 3529 point. PR.

 

DM_Mangekamp _og _Master _Inde _2020010202-147

Kvindesenior efter den sidste 800m. Her opstillede Jesper Breum Eriksen næsten alle grupper for at få taget et "næsten" obligatorisk gruppebillede efter afsluttet mangekamp. Det er dog sin sag at få rejst alle op efter sådan en mangekamp, der slutter af med en 1000m for herrerne og en 800m for kvinderne indendørs. Foto: Christian Jørn.

Nickoline Skifter Andersen vandt også i 20-22 års klassen. Hun havde følgende serie.

  • Kl. 11.30 60m Hæk / 9,76 sek. / 758p. Nr. 6 individuelt.
  • Kl. 13.00 Højde / 1.60 m. / 736p. Nr. 1 individuelt.
  • Kl. 14.30 Kugle / 13,39 m. / 753p. Nr. 1 individuelt.
  • Kl. 15.30 Længde / 5,49 m. / 697p. Nr. 4 individuelt.
  • Kl. 17.20. 800m / 2.25,88 min. / 745p. Nr. 1 individuelt.

 

HERRER

  • 1. Jonas N. Bjerremand. Aarhus 1900. 5059 point. PR.
  • 2. Christian Gundersen. Sparta. 5024 point. PR.
  • 3. Mikkel Ringsted. Københavns IF. 4930 point. PR.

 

DM_Mangekamp _og _Master _Inde _2020010202-140

Herrerne efter den afsluttede mangekamps sidste disciplin indendørs, 1000m. Foto: Christian Jørn.

Jonas N. Bjerremand havde følgende serie. Han vandt også i 20-22 års klassen.

  • L kl. 11.40 60m / 7,43 sek. / 736p. Nr. 6 individuelt.
  • L kl. 12.40 Længde / 6,19 m. / 628p. Nr. 6 individuelt.
  • L kl. 15.10 Kugle / 13,30 m. / 686p. Nr. 1 individuelt.
  • L kl. 16.15 Højde / 1,90 m. / 714p. Nr. 1 individuelt.
  • S kl. 12.00 60m Hæk / 8,54 sek. / 851p. Nr. 2 individuelt.
  • S kl. 12.45 Stang / 4,20 m. / 673p. Nr. 4 individuelt.
  • S kl. 16.20 1000m / 2.49,47 min. / 771p. Nr. 2 individuelt.

 

Hos herrerne var der i alt 8 deltagende og hos kvinderne 6 deltagende. Bronzetageren hos herrerne, Mikkel Ringsted, er normalt primært stangspringer, men prøvede sig for første gang af med en mangekamp og overraskede her med en flot 3. plads.

DM_Mangekamp _og _Master _Inde _2020010202-116

Mikkel Ringsted. Foto: Christian Jørn.

Da dette var indendørs var det syv øvelser i stedet for 10 øvelser havde det været DM Mangekamp udendørs. 

Uden for tilføjes 400m, diskoskast og spydkast for herrerne. Og så ændres 60m til 100m, 1000m til 1500m og 60m Hæk til 110m Hæk. For kvinderne tilføjes 200m og spydkast og 60m Hæk ændres til 100m Hæk.

 

OLIVER CHABERT VED GODT MOD TRODS UHELD PÅ HÆKKEN

Oliver Chabert imponerede i sommer med en ny dansk U23 rekord, da han vandt DM Mangekamp. Han var også med ved mangekampen i Randers, og alt gik fint, lige indtil 4. hæk på 2. dagens første disciplin, 60m Hæk.

DM_Mangekamp _og _Master _Inde _2020010202-82

Oliver Chabert under kuglestød. Foto: Christian Jørn.

På 60m hæk mistede han tyngdepunktet i et enkelt skridt, og angreb 4. hæk for langt nede. Det resulterede i et ret voldsomt styrt, hvor han løb direkte ind i hækken og lavede en saltomortale med hækken. Løberne ved siden af blev inkluderet i det på forskellige måder og fik derfor omløb.

DM_Mangekamp _og _Master _Inde _2020010202-103

 

Oliver Chabert på vej til skadestuen. Foto: Christian Jørn.

Han blev hurtigt kørt til skadestuen, der belejligt nok lå tæt på i Randers. Her konstaterede man en slem forstuvning. Han er dog ved godt mod, som det kan ses på billedet her. Opdatering: Efterfølgende har han ved Roskilde Sygehus fået konstateret et brud. Enkelte dele er faktisk decideret knust, men lægen meddeler, at det er bedre end hvis det var brækket. 

DM_Mangekamp _og _Master _Inde _2020010202-106

Oliver Chabert. Foto: Christian Jørn.

Oliver blev i bedste stil og overværede resten af mangekampen. Venskabet mangekæmperne har er helt unikt over sådan en weekend. Oliver havde set frem til måske at blive  udtaget til Nordenkampen, men går nu glip af resten af indendørs sæsonen som udgangspunkt.

Sommerens danske mester hos kvinderne, Sandra Böll, valgte ikke at stille op hos kvinderne. Hun fortæller, at “jeg valgte ikke at stille op i år. Vi har fokus på, at jeg skal tilbage i sprintform. Det var dog lidt underligt ikke at stille op. Jeg kunne mærke, at når vi nærmede os dagen, så ville jeg rigtig gerne. Men det var en beslutning vi tog inden grundtræningen startede.” Hør hende her fortælle lidt om mangekamp.

 

RELEVANTE LINKS

 

Husk at deltag i DEN STORE 2020 ATLETIKQUIZ, hvor der også er et enkelt spørgsmål om mangekamp. Fristen for at deltage er den 22. februar 2020, og man kan vinde billetter til DAF Awards i efteråret, der er Dansk Atletiks awardshow, hvor der ses tilbage på det forgangne år.

Quiz

© Copyright Dansk Atletik Forbund