Loading...

SPRINT

Benjamin Lobo Vedel topmotiveret frem mod OL på trods af fiberskade

20. februar 2020 · Christian Jørn

Indendørs sæsonen for 2019/2020 for Benjamin Lobo Vedel nåede desværre kun at indeholde ét enkelt løb. Lørdag fik han en fiberskade i baglåret under opvarmningen til et stævne i Istanbul. Dermed røg indendørs sæsonen for den hjemvendte sprinter. Han ser nu frem mod udendørs sæsonen.

Den danske rekordholder på 400m indendørs løb 48,24 sek. ved Orlen Copernicus Cup den 8. februar i Polen. Det var åbningen af indendørs sæsonen for Benjamin Lobo Vedel.

Med en kvalifikation til VM Indendørs i marts var deltagelse ved det helt store mål for indendørs sæsonen sikret. Uheldet ramte dog, da man fra World Athletics side valgte at aflyse verdensmesterskaberne pga. Coronavirussen i Kina.

Det skulle desværre ikke være det eneste uheld der ramte Benjamin inden for en kort periode. Næsten inden indendørs sæsonen var kommet i gang, fik Benjamin en skade. Det var ved Istanbul Athletics Indoor Cup her den 16. februar. 

Vi er ret sikre på det bare er en klassisk fiber, som er kommet ud af det blå. Jeg havde ikke rigtig mærket noget, så det var ret overraskende.

 

TOPMOTIVERET FORUD FOR OLYMPISK ÅR 

Han er dog topmotiveret for hvad 2020 sæsonen kommer til at bringe, hvor deltagelse ved OL er det helt store mål. 

Jeg holder humøret oppe, og glæder mig bare til at kunne få løbet udendørs! Jeg skal stadig med til OL. Det tror jeg fuldt og fast på.

Hør en status fra Benjamin her.

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund