Mette Graversgaard har sat dansk rekord på 60m Hæk tre gange i 2020. To af dem var til DM Inde 2020. Foto: Christian Jørn.
Mette Graversgaard imponerede med to danske rekorder ved DM Inde 2020
23. februar 2020 · Christian Jørn
De danske seniormesterskaber i indendørs atletik blev i weekenden afholdt i Odense, hvor 28 danske mesterskaber skulle afgøres. De helt store højdepunkter var Mette Graversgaard to nye danske rekorder på 60m Hæk og Maja Alms danske rekord på 3000m.
LINKS
Odense Atletik lagde rammerne for et flot arrangeret DM Indendørs i Thorvald Ellegaard Arenaen. Det var et indendørs mesterskab, der for mange afslutter en indendørs sæson, og dermed er kulminationen på en for nogle lang sæson og for andre kort sæson.
Weekenden bød på 26 nye danske mestre.
Højdepunkterne var som forventet en sprinter og en langdistanceløber, der op til stævnet havde vist topform. Det var hhv. Mette Graversgaard (Aarhus 1900) på 60m Hæk og Maja Alm (AGF Atletik) på 3000m.
METTE GRAVERSGAARD MED TO NYE PR’ER OG DANSKE REKORDER
Efter at have forbedret den danske rekord på 60m Hæk én gang i 2019 skulle Mette Graversgaard forbedre den hele to gange her ved DM, adskilt med blot 2/100-dele. I indledende forbedrede hun sin egen danske rekord fra 8,36 sek. til 8,32 sek. og i finalen sprintede hun sig til 8,31 sek. Mette fortalte efter, at hun ikke som sådan jagter danske rekorder, men at det for hende gælder om udvikling. Med disse forbedrede personlige rekorder viser hun i den grad, at hun er i udvikling foran 2020 sæsonen. Hendes højdepunkter i indeværende indendørs sæson har været følgende.
Mette Graversgaard indendørs sæson er dog ikke overstået endnu. Hun har ét løb tilbage. Det er 200m ved Karsten Warholm International i den kommende weekend den 28. februar.
Slutteligt ved DM løb Mette Graversgaard med på Aarhus 1900’s 4x200m hvor hun var fjerde og sidste løber. Hun skulle på det tidspunkt hun modtog depechen indhente et næsten for stort hul til Sparta AM’s Emma Beiter Bomme. Selv troede Mette ikke, at det var muligt inden hun kom ud af det første sving, og så en mindre sandsynlighed for det. Hun nåede lige akkurat at komme rundt og gav Aarhus 1900 1. pladsen der.
Mette Graversgaard fortalte, at det på hækken betyder meget at have nogle der presser en ved siden af. På 60m’eren måtte Mathilde Kramer melde afbud pga. sygdom (både til 60m og 60m Hæk), hvorfor hun ikke fik et gensyn med den disciplin. Mette Graversgaard blev i stedet udfordret af den danske mester udendørs fra 2019, Thea Haahr, der fik en forløsning ved at sætte PR hele to gange, både i indledende og i finalen, på hhv. 8,49 sek. og 8,45 sek.
MAJA ALM MED ENDNU EN FORBEDRING AF DANSK REKORD PÅ 3000M
Weekendens andet større højdepunkt var Maja Alm på 3000m. Det danske mesterskab på distancen var så godt som sikret for hende, men der var spænding om tiden. Hun viste for nyligt topform ved at sætte PR og ny dansk rekord ved Nordenkampen med 9.09,24 min. Det resultat fik hun nu trykket ned til ny dansk rekord med 9.04,78 min. Det tegner lovende for 2020 sæsonen hvor det helt store mål for Maja er OL.
DANSKE MESTRE INDENDØRS SENIOR 2020
HERRER
KVINDER