Loading...

Statistikker og resultater

Den første fase af det nye Statletik er klar

28. februar 2020 · Katja Salivaara

Statletik 2.0. åbner med de ”basale” funktioner; resultater, ranglister, atletprofiler og rekorder. Læs lidt mere om disse funktioner herunder eller gå direkte på opdagelse på statletik.dk.

Resultater
Fremover bliver resultater fra danske stævner, som er noteret i DAF-kalenderen vist på Statletik, og ikke under resultatarkiv på hjemmesiden som før. Resultater indeholder alle aldersgrupper som noteret ved stævnet.

Da man ikke længere indtaster resultater, men arbejder mod automatisk overførsel, kommer denne sektion ikke til at vise resultatlister fra udlandet (landskampe kan muligvis være en undtagelse). Resultater lavet udenfor Danmark kan naturligvis ses under atletprofiler såfremt de er tilgængelige for Statletik. Dedfor skal resultaterne stadigvæk sendes til resultater@dansk-atletik.dk, som man også har gjort indtil videre. Dette er specielt vigtigt for mindre stævner og resultater noteret i udlandet.

Der været en del udfordringer forbundet med overførsel af de gamle stævneresultater til den nye database på grund af anderledes format. Det er noget, som man fortsat arbejder på at løse.

Ranglister
DMU-kvalifikationslisten har allerede været tilgængelig via hjemmesiden, og nu er det også muligt at se ranglister for indendørssæson 2020. Selvom de fleste resultater fra tidligere år er ført ind i profilerne, viser rangliste-siden indtil videre kun den pågældende sæson.  Årsranglister for de tidligere sæsoner samt alletiders lister tilføjes løbende, og indtil videre kan de ses via det gamle Statletik.

Rekorder
Der noteres virkelig mange rekorder i dansk atletik. Den første fase indeholder indendørsrekorder og -bedstenoteringer, mens udendørsrekorder bliver tilføjet på senere tidspunkt. Ved tilføjelse af flere rekorder bliver der også indført sorteringsmuligheder

Det kan være, at ikke alle de nyeste rekorder er kommet med endnu, men de burde være på plads indenfor nærmeste par dage. Selve proceduren omkring notering af rekorder er uændret, og man kan læse mere om det her.

Hvad med den gamle Statletik?
Vi har fortsat brug for at kunne tilgå Statletik, ikke mindst på grund af de gamle årbøger, som ikke var ført ind i den gamle Statletik. Det vil være muligt at tilgå begge versioner af Statletik indtil der vurderes, at al information fra den gamle database er indført i det nye. 

Fejl og mangler i Statletik 2.0
Som tidligere meddelt, kommer lancering af de nye statistikker til at ske i faser. Der arbejdes fortsat på udseende, sprog, forskellige definitioner (aldersklasser), brugervenlighed (menuer m.m.) og de funktioner, som ikke nåede med i den første fase., bl.a. klubber-sektion fra den gamle Statletik.

Derudover er der er naturligvis en del rettelser i den nye database. Statistikker føres ud fra resultater, dvs. fejl eller forskelle i resultater betyder oftest fejl i Statistikker. Typiske fejl opstået på denne måde er at personer er registreret under to forskellige profilerer, fordi der fremgår af resultater med to forskellige navne. Dette kan skyldes skrivefejl på navnet, ændring i det (hvis man er blevet gift eller skilt) eller et tilfælde, hvor man står opført under mellemnavn på en resultatliste og efternavn på en anden resultatliste. Skrivefejl medfører samme effekt. For en computer er fx Pippi Langstrømpe og Pippilotta Langstrømpe to forskellige personer, og hvis der så står Pippi Langstrøm på en tredje liste, bliver det til en tredje profil.

Det samme gælder ændringer i klubnavne og også klubskifter, så længe de ikke anmeldes.  Alle disse forskelle kan håndteres, men det skal her i starten gøres manuelt, hvilket tager tid. Derfor bliver atleterne fortsat opfordret til at give besked til resultater@dansk-atletik.dk, når de skifter navn eller klub. Rettelser, generel feedback og spørgsmål modtages gerne på samme mail.

Statletik - Dansk Atletiks officielle statistikside (begge versioner).

© Copyright Dansk Atletik Forbund