Loading...

Torben Dan Pedersen.

ORGANISATION

Torben Dan Pedersen konstitueres som direktør

19. marts 2020 · Christian Jørn

I forbindelse med direktør Jakobs Larsens afgang i slutningen af denne måned, er Dansk Atletiks hidtidige underdirektør, Torben Dan Pedersen, konstitueret som direktør.

Sammen med administrationschef Helle Nielsen udgør de to Dansk Atletiks daglige ledelse.

Torben kender Dansk Atletik indgående gennem sit mangeårige engagement i sporten, både som aktiv, træner, bestyrelsesmedlem og som ansat i vores sekretariat de seneste 2½ år,” udtaler formand Karsten Munkvad, som fortsætter: ”Både jeg selv og næstformand Bent Jensen vil i den kommende tid sikre, at Dansk Atletik også fremover udvikler sig på alle de områder, hvor vi er involverede i aktiviteter og projekter. Og der er masser af gode muligheder, som vi – sammen med samtlige ansatte – arbejder for at virkeliggøre. Det bliver spændende. Og vi glæder os”.

 

INVITATION TIL AFSKEDSRECEPTION FOR JAKOB LARSEN DEN 24. MARTS

Der bliver afskedsreception for direktør Jakob Larsen tirsdag den 24. marts kl. 14.30-17.00 i idrættens Hus. Alle venner, forretningsforbindelser og samarbejdspartnere er velkomne.

OPDATERING: Grundet Corona-virus afholdes ovennævnte reception ikke den 24. marts. 

© Copyright Dansk Atletik Forbund