Anna Emilie Møller og Mikkel Dahl-Jessen løb med DM Cross mesterskabstitlerne
08. marts 2020 · Christian Jørn
En bid af historien i atletikken blev skrevet søndag i Roskilde ved DM Cross, hvor Anna Emilie Møller vandt en overbevisende flot sejr, og Mikkel Dahl-Jessen vandt i en spændende duel med Abdi Ulad.
VIDEOREPORTAGE FRA ATLETIK TV
Atletik TV producerede en 21 minutter lang videoreportage fra DM Cross 2020. Se den her.
KONGEPOKALEN SKULLE OVERRÆKKES FOR 116. GANG
Kongepokalen med Peter Bistrup pokalen i baggrunden. Foto: Christian Jørn.
DM Cross er noget helt specielt at vinde. Det fornemmer man ikke mindst på de pokaler som de individiduelle vindere får lov at løfte, men også på den italesættelse der er af mesterskabet. Det er pokaler med en lang historie og som man kun får lov at løfte på podiet, men som man ikke får lov at beholde. Ens navn vil så blive indgraveret til evig tid på pokalerne. Kvinderne kæmper om Peter Bistrup-pokalen, mens herrerne kæmper om Kongepokalen. Førstnævnte pokal har været der siden 2009, mens Kongepokalen har været givet til den mandlige vinder af DM Cross siden 1905. Distancen har fra 1905-1915 været 15 km, fra 1916-1972 været 8 km, fra 1973-2001 været 12 km og siden 2002 været de 10 km som den også var denne søndag. Se nederst i indlægget her en komplet liste over vindere af DM Cross for kvinder og herrer.
Peter Bistrup pokalen. Foto: Christian Jørn.
DM Cross udgjorde udover de individuelle konkurrencer også fjerde runde af Cross Nationals stævneserien. En serie der startede i Roskilde hos IK Hellas, og nu sluttede hos IK Hellas. Denne gang skulle det være ved Hyrdehøj, hvor det også blev afgjort sidste år.
ANNA EMILIE MØLLER VANDT FOR 2. GANG I TRÆK
Foto: Christian Jørn.
Anna Emilie Møller (Blovstrød Løverne) stod på startstregen, og var udråbt til storfavorit. Den titel levede hun op til og kom ind næsten hele 2 minutter foran 2. pladsen, som Laura Valgreen Petersen fra Odense Atletik tog. Anna Emilie Møller dominerede hele vejen i et sololøb, der gjorde, at hun kunne vinde titlen for 2. år i træk. 3. pladsen tog Helene Svane (Aarhus Fremad Atletik).
Foto: Christian Jørn.
Maja Alm (AGF Atletik) stod på startlisten, men var ikke til stede pga. sygdom.
Anna Emilie Møller planlægger at løbe en 10 km på landevej i den kommende weekend, inden den står på en længere træningsperiode.
MIKKEL DAHL-JESSEN VANDT HVAD DER SÅ UD TIL AT VÆRE ET AFGJORT MESTERSKAB TIL ABDIS FORDEL
Sådan så det ud undervejs hvor Abdi lå til sejren. Foto: Christian Jørn.
Abdi Ulad (Hvidovre AM) har vundet Kongepokalen de sidste seks gange. Han var også en af favoritterne til mesterskabet i år, men andre stærke løbere skulle besejres førend han ville kunne løfte Kongepokalen for 7. gang.
Foto: Christian Jørn.
Som løbet skred frem gik Abdi Ulad, Mikkel Dahl-Jessen (AGF Atletik) og Axel Vang Christensen (FIF Atletik) i front med Andreas Lommer (Odense Atletik) kort efter. 16-årige Axel Vang Christensen havde valgt at stille op i seniorklassen for at måle sig med dem og lære af det frem for at stille op i U20 klassen.
Foto: Christian Jørn.
Lige så langsomt slap Axel fronten som så kun blev til Abdi Ulad og Mikkel Dahl-Jessen. Mikkel Dahl-Jessen har nok både løftet sit eget niveau samt fået det vist på papiret hvilken form han er i for tiden. Han har for nyligt forbedret flere personlige rekorder, og har bl.a. løbet 14.04 min. på 5 km landevej og sub 8 minutter på 3000m. Så han var i form. Dog var det sent, at AGF’eren tog beslutningen om at deltage. Indtil én uge inden var han tilmeldt for blot at have muligheden for at stille op, men havde ikke tænkt sig det. Dog fik Mikkel overbevist træner, Morten Munkholm, om det, og det viste sig at betale sig. Morten Munkholm, der selv har vundet mesterskabet tilbage i 2011 og 2013.
Dog så det ikke indledningsvis ud til at Mikkel ville vinde. Abdi Ulad gik nemlig fra efter en af de første runder (hver runde var 2 km), og der blev åbnet et hul, hvor det så ud til at løbet var afgjort til Abdis fordel.
Foto: Christian Jørn.
Mikkel valgte så at holde roen, og ikke lade hullet bliver større, men heller ikke gøre det mindre. Efter at have fået fatningen, så begyndte Mikkel at indhente Abdi og kunne slutteligt slog ham med 26 sekunder til en sikker sejr.
Mikkel Dahl-Jessen og Abdi Ulad efter en venskabelig konkurrence. Foto: Christian Jørn.
Undervejs fik Andreas Lommer indhentet Axel Vang Christensen og kom på 3. pladsen. Imponerende var bedriften af Axel, der i seniorfeltet sikrede sig en 4. plads til DM Cross.
Podiet for seniorherrer. Fra venstre, Andreas Lommer, Mikkel Dahl-Jessen og Abdi Ulad. 3. plads, 1. plads og 2. plads. Foto: Christian Jørn.
SOFIA THØGERSEN HURTIGST HOS JUNIORPIGERNE
Hos juniorpigerne var det 15-årige Sofia Thøgersen (Sparta AM) der var hurtigst på 6 km distancen i Roskilde. Hos U20 kåres der i følgende klasser: 14-15 års, 16-17 års og 18-19 års.
HURTIGST VED 4. RUNDE AF CROSS NATIONALS I ROSKILDE
DM CROSS 14-15 ÅRS PIGER
DM CROSS 16-17 ÅRS PIGER
DM CROSS 18-19 ÅRS PIGER
Sofia Thøgersen efter målgang. Foto: Christian Jørn.
BAGSVÆRD ATLETIK CLUB DOMINEREDE HOS JUNIORDRENGENE
Fra venstre: Joel Ibler Lillesø og Anton Østdal. Foto: Christian Jørn.
Hos juniordrengene var det forventet, at Anton Østdal og Joel Ibler Lillesø (Bagsværd AC) ville være i front. Det var blot spændende at se hvem der ville løbe være hurtigst, eller om de måske ville løbe i mål med hinanden i hånden som de gjorde til 1. runde af Cross Nationals.
Anton Østdal er netop vendt tilbage efter en skadesperiode, og har så også været ramt af noget sygdom, men ville gerne prioritere deltagelse her. Hans sidste konkurrence var EM Cross.
Det skulle dog også vise sig, at Anton måske ikke er helt tilbage på det niveau han har vist før, men han hængte godt på Joel og viste at han er på vej. Joel triumferede i sidste ende og vandt en længere spurt. Joel og Anton vandt hver deres aldersklasse til DM Cross, hhv. 16-17 års og 18-19 års.
Bagsværd AC var i front og havde sågar de tre hurtigste løbere i mål hos juniordrengene, da Rasmus Baltzersen (Bagsværd AC) tog 3. pladsen.
HURTIGST VED 4. RUNDE AF CROSS NATIONALS I ROSKILDE
DM CROSS 14-15 ÅRS DRENGE
DM CROSS 16-17 ÅRS DRENGE
DM CROSS 18-19 ÅRS DRENGE
Joel Ibler Lillesø sammen med Abdi Ulad. Foto: Christian Jørn.
SPARTA AM OG AGF ATLETIK DOMINEREDE DM CROSS FOR HOLD
4. runde afgjorde også DM Cross for Hold, hvor deltagelse i alle fire runder indgik i pointberegningen. Vinderne af den samlede holdkonkurrence er berettiget til deltagelse i ECCC Cross Country 2021 (gælder kun for junior og senior, ikke masters). Her blev der efter reglerne kun kåret det vindende hold inden for de tre kategorier, U20, Senior og Masters (40+).
Sparta AM's kvinder vandt DM Cross for Hold for seniorer. Foto: Christian Jørn.
AGF Atletik vandt DM Cross for Hold for seniorherrer. Foto: Christian Jørn.
VINDERE DM CROSS FOR HOLD
LINKS
TIDLIGERE INDIVIDUELLE VINDERE DM CROSS KVINDER (PETER BISTRUP POKALEN)
Listen indeholder vindere af Peter Bistrup pokalen.
TIDLIGERE INDIVIDUELLE VINDERE DM CROSS HERRER (KONGEPOKALEN)
10 km vindere
Siden 2002 har DM Lang Cross foregået over en 10 km distance
12 km vindere
Fra 1973-2001 foregik distancen over 12 km
8 km vindere
Fra 1916-1972 foregik distancen over 8 km
15 km vindere
Fra 1905-1915 foregik distancen over 15 km