Danske profiler deltager i Roster Athletics STAY-AT-HOME Athletics Grand Prix
03. april 2020 · Christian Jørn
Roster Athletics, der er drevet af danskeren Christian Birk, arrangerer lørdag et såkaldt STAY-AT-HOME Athletics Grand Prix. Det er som et resultat af, at manges stævnekalender er stort set tom for tiden. Flere prominente danskere fra atletikken deltager i dette ret så anderledes stævne, der har nogle discipliner man kan lave derhjemme.
UPDATE: Resultatliste STAY-AT-HOME stævne
Mathilde Kramer, Ole Hesselbjerg, Andreas Bube, Andreas Trajkovski, Simon Hansen, Maria Larsen, Mikkel Dahl-Jessen og Nick Rostgaard Jensen er nogle af de danskere der lørdag skal repræsentere Danmark, når Roster Athletics afholder deres såkaldte STAY-AT-HOME stævne. Der er 11 forskellige discipliner, og deltagerne har selv udvalgt hvilke discipliner de skal deltage i. Se nedenfor hvilke discipliner ovennævnte skal konkurrere i. Deltagerne har så mange forsøg de vil have i løbet af hele lørdagen hvor stævnet foregår.
Dette er enkelte af remedierne til STAY-AT-HOME stævnet.
ARRANGERET FOR AT SKABE SAMMENHÆNG I DENNE SVÆRE TID
“I denne svære tid er det vigtigere end nogensinde at holde kontakten. Med det i tankerne ønskede vi at gøre en indsats for at holde atletikkens miljø og de mange fans engageret digitalt, selvom det ikke er personligt” lyder det fra Roster Athletics.
"I betragtning af aflysningen af mange stævner ønskede vi at give fans mulighed for at se deres yndlingsatleter i aktion, og samtidig give atleterne en måde at vise deres evner på.
Arrangementet skal være sjovt for både fans og atleter og har ikke noget kommercielt formål."
Sjovt er det i den grad når man ser på disciplinerne. Hvem vil ikke gerne se hvem der kan løbe en 100m hurtigst, når den løbes som 20x5m? Eller hvem kan sidde længst i 90 grader op af væggen?
Arrangementet her er for en lukket gruppe, men Christian Birk forventer at arrangere flere STAY-AT-HOME begivenheder på Roster app’en i den kommende tid under Coronavirussen.
Christian Birk fra Roster Athletics. Foto: Christian Jørn.
Følg med i stævnet via Roster app'en hvor du kan se de fulde startlister også:
> LINK: Download Roster Athletics app til iOS
> LINK: Download Roster Athletics app til Android
KONKURRERER I INTERNATIONALT FELT
Der er enkelte højprofilerede internationale navne med. Blandt andet Justyna Swiety-Ersetic fra Polen, der blandt andet har en 4. plads fra 2014 VM Indendørs og en bronzemedalje på 4x400m fra VM i 2017. Hun deltager i spydkast med en køkkenrulle, høje knæ, at sidde op af en væg i 90 grader, armbøjninger samt stående længdespring. Af andre profiler er der Pawel Wojciechowski fra Polen, der vandt guld i stangspring ved VM i 2011 og har en PR i stangspring på 5,93 meter. Han deltager blandt andet i stående længdespring.
DISCIPLINER OG DANSK DELTAGELSE
Se nedenfor disciplinerne og se hvilke discipliner de danske deltagere er med i.
Guidelines for udførsel kan findes via dette link. Man konkurrerer opdelt i køn, men disciplinerne udføres ens.
SPRINT:
LØB:
KAST:
SPRING:
Kristian Midtgaard fra Roster Athletics teamet deltager selv. Kristian er kontakten til de danske stævnearrangører i Danmark. Foto: Christian Jørn.
OPFORDRER TIL AT STØTTE KAMPEN MOD COVID-19 VIRUSSEN
I app’en opfordrer Roster Athletics til at man donerer til WHO COVID-19 Solidarity Response Fund.