Loading...

OL TOKYO

Topatleter om suspendering af OL-kvalifikation frem til 1. december 2020

09. april 2020 · Christian Jørn

World Athletics har for få dage siden meldt ud, at perioden for OL-kvalifikation er suspenderet indtil den 1. december 2020. Her sætter eliteatleterne ord på deres tanker om det. Det er sprinteren Benjamin Lobo Vedel, springeren Janne Nielsen, sprinteren Nicolai Hartling og forhindringsløberen Ole Hesselbjerg.

NICOLAI HARTLING:

Sprinteren og danmarksrekordindehaveren på 400m Hæk, Nicolai Hartling, læste i USA, men er nu pga. Coronavirussen taget til Danmark og afslutter sin uddannelse de sidste halvandet semestre online. “Jeg skyndte mig hjem fra USA kort efter lockdown”, fortæller han.

92465920_680319149370046_3227178279492386816_n

Nicolai Hartling i lufthavnen efter at være vendt hjem til Danmark fra USA. Foto: privatfoto.

"I forhold til World Athletics beslutning så synes jeg helt klart det er den rette beslutning. På den måde bakker de op om flytningen af OL, og kvalifikationsperioden bliver ikke pludselig 3 sæsoner. Dernæst er der også for stor forskel på, hvor meget hver enkelt atlet har mulighed for at træne lige nu. Der ville altså være noget uretfærdighed til, selvom der naturligvis altid er forskel på hvor gode træningsforhold hver enkelt atlet har. Jeg læser også nyheden som en de facto suspendering af eliteatletikken på internationalt plan. Det kan ikke forstås anderledes og det er selvfølgelig trist.”

 

BENJAMIN LOBO VEDEL:

"Det at OL-kvalifikations perioden er blevet suspenderet ændrer ikke meget i forhold til vores plan mod en endelig kvalifikation. Planen er stadig at deltage ved stævner når end dette er muligt igen, og her skal der da også prøves at løbe hurtigt."

92948171_2746863312106640_1980381219430334464_n

Benjamin Lobo Vedel under hjemmetræningen under Coronaen. Her var træningen henlagt til skoven. Foto: privatfoto.

"EM i Paris er i øjeblikket stadig på banen denne sæson og man kan godt spekulere i at World Athletics godt kunne finde på at tillade resultater fra sådan et mesterskab at indgå frem mod en OL-kvalifikation. Igen, dette er ren spekulation, men det ville virke lidt fjollet hvis de vurderede at resultater fra EM 2018 burde tælle men ikke fra 2020.

Hurtige tider denne sæson kan også have en stor betydning for 2021 sæsonen, da det kan åbne dørene for flere af de store løb hvor man kan skrabe endnu flere point sammen. Det at OL i det hele taget er blevet udskudt giver Mikkel og jeg en lidt bedre tidshorisont til at arbejde effektivt sammen og finde ud af hvordan vi rammer det højeste præstations niveau, hvor vi nu kan tillade os at bruge 2020 sæsonen lidt som forsøgskanin.”

Hvordan går det så ellers med motivationen i denne tid?

Den er helt i top faktisk. Føler næsten alt går op i højere enhed, når presset fra OL ligesom er fjernet lidt”, lyder det fra Benjamin.

 

OLE HESSELBJERG:

Jeg undrer mig over hvorfor de har valgt lige frem at suspendere kvalifikationsperioden. Hvis der alligvel ikke er nogle konkurrencer giver det vel sig selv?

Eftersom de nye kvalifikationsregler er lidt indviklet hvis man altså ikke løber det direkte krav, så er det svært at sige hvad det virkelig betyder. Der er jo en regel om at dit sidste area championship (f.eks. EM) gælder på din World Ranking og det vil i mit tilfælde være EM i Berlin i 2018 som gav 1150 point og som er mere end nok til at tælle som et af mine tællende resultater. Med den nye kvalifikationsperiode ved jeg ikke hvad der "trumfer" hvad og om den regel stadig gælder eller den kun er de 16 måneder de har skrevet.”

TRACKS_2018_T6-126

Ole Hesselbjerg fra et TRACKS stævne på Frederiksberg i 2018. Foto: Christian Jørn.

Gælder det sidste Area Championship, og vil EM i 2020 ikke ende med at tælle, vil man så kunne stå i en situation hvor EM tilbage fra 2018 tæller med i kvalifikationen. Det er altså et stævne der ender med at være afholdt tre år før OL så afholdes. Det er nogle af de spørgsmål der afventes svar på.

  

JANNE NIELSEN:

DMInde Senior 2020_Odense _2020.02.22-23-162

Janne Nielsen efter hun blev danmarksmester i trespring til DM Indendørs i februar. Foto: Christian Jørn.

“Atleter som klare det direkte Ol-krav i år burde være kvalificeret ligesom atleterne som kvalificerede sig i 2019.

Jeg prøver personligt ikke spekulere for meget på fremtiden lige nu. Lige nu kan vi hverken gøre fra eller til, og for mig handler det om at få det bedste ud af situationen, og det er at få trænet en hel masse. At OL er udskudt til 2021 er for mig et drømmescenarie, da jeg får ét år mere til at forbedre mig. Dog håber jeg at EM i Paris bliver til noget. Og hvis ikke så har mit mål ikke ændret sig. Min træning de sidste uger er gået fantastisk så jeg går stadig efter at springe de 14 meter i år. Om det så bliver en sæson hjemme i Danmark betyder ikke så meget for mig, så længe jeg kommer tættere på at kvalificere mig til OL.

Læs Dansk Atletiks elitechef, Bo B. Overgaard, udtrykke sig om suspenderingen her.

> LÆS OGSÅ: Elitechefen om suspenderet OL-kvalifikationsperiode

© Copyright Dansk Atletik Forbund