Klumme: Hvad er meningen...?

[ "Hvad er meningen..."-klumme-formatet skal give plads til de ting der kræver lidt flere ord og forklaringer samt skabe transparens omkring arbejdet i Dansk Atletik og den danske atletik. Se klumme-serien her. ]

Store dele af foreningslivet er i disse uger og måneder pakket væk. Det samme gælder for forbundet.

For det giver naturligvis mening - for at få mest mulig styr på coronaen. Som idræt har vi taget ansvar og medvirker til at hjælpe myndighederne med at begrænse spredningen af virus. Stor ros til alle foreninger for at være ansvarsfulde og tålmodige. På trods af at det er både vanskeligt og smertefuldt, at vi ikke kan dyrke vores sport, sådan som vi gerne vil. Tak til alle i vores atletikfamilie for jeres måde at håndtere en meget vanskelig udfordring.

Men mens ugerne går og vi venter på at virus forsvinder, så det hele åbner op igen, stiger min bekymring for, hvordan idrætten og foreningslivet ser ud på den anden side.

Der er tusinder af frivillige ildsjæle i idrætten. Mange har været omdrejningspunkt for den daglige drift i klub eller forbund i mange år. Alle har vi truffet valget om at være med til at gøre noget for andre i forening. At være fælles om en interesse. At gøre en forskel og tage ansvar. Men ingen havde forudset coronaen, og at ansvaret kunne få et meget større omfang end det vi havde meldt os til.

Jeg har selv været frivillig i rigtig mange år - og er nu på 8. år formand for Dansk Atletik. Gennem årene har jeg brugt tusinder af timer på min interesse for atletik - og det har stort set altid været en fornøjelse.

Men jeg har aldrig haft så travlt som nu, bl.a. fordi de sædvanlige mål konstant enten flyttes eller aflyses. Og hver gang noget flyttes eller aflyses, er der svære valg og økonomi forbundet med det. Konsekvenser og risici forøges betragteligt.

I stort set hele samfundet skal der træffes svære valg i denne tid. Nedlukning, oplukning og aktivering af diverse hjælpepakker hvor forskellige erhverv og interesser bliver tilgodeset.

Idrætten er også omfattet. 

Men: der mangler stadig kompensation for manglende indtægter. Indtægter via arrangementer eller stævner, som frivillige står for og som i mange tilfælde er selve fundamentet for klubbens liv. Som det er nu, er det ikke muligt at få kompensation for alle de motionsløbere, som ikke har tilmeldt sig et løb eller alle de deltagere, der plejer at deltage i et af vores mange, store atletikstævner. Indtægterne fra alle vores motionsløb, stævner og andre aktiviteter er for mange klubber den livgivende forudsætning for, at aktiviteterne i klubben kan opretholdes.

Derfor er vi nødt til at få en kompensationsordning, der tager højde for de særlige vilkår, der gælder inden for idræt. Ellers risikerer vi, at tusindvis af frivillige forsvinder sammen med det de har bygget op. Det MÅ ganske enkelt ikke ske! 

Derfor en kraftig opfordring til politikere og myndigheder om at se de problemstillinger, der er særlige for os.

/Karsten Munkvad, 28. april 2020

___________

Læs flere klummer her.