Loading...

Foto: DECA Text&Bild

KAST

Lise Lotte Jepsen imponerer med ny P20 årgangsrekord

01. juni 2020 · Christian Jørn

Flere kaster forsøgte sig i weekenden til nogle mindre stævner. Både i Odense og København var der flotte resultater. Der blev sat to nye danske årgangsrekorder i diskos og hammerkast af hhv. Casper Jørgensen fra Sparta Atletik og Lise Lotte Jepsen fra Odense Atletik, mens Kathrine Bebe igen præsterede et flot niveau.

I København forbedrede diskoskaster Casper Jørgensen sin egen D21 årgangsrekord fra 54,78 meter til nu at være 55,25 meter. Her kastede Kathrine Bebe fra Sparta AM også, og hun viste med et kast på 57,05 et flot niveau igen. Kathrine Koch Jacobsen fra Sparta AM stemplede også ind i denne sæson med et hammerkast på 60,17 meter, der placerer hende som nr. 5 på alletiders rangliste.

I Odense var det en ny Odense atlet der imponerende. Lise Lotte Jepsen er nemlig i forbindelse med studie skiftet fra AAIG Aabenraa Idræts- og gymnastikforening til Odense Atletik. I den nye trøje kastede hun imponerende 61,35 meter der er ny P20 årgangsrekord. Kathrine Koch Jacobsen var efter at have kastet i København om lørdagen nu taget til Odense. Hun kastede 58,50 meter. Den danske rekordholder i hammerkast, Celina Julin fra Sparta AM, viste også flot niveau med et kast på 63,61 meter. 

I Aabenraa blev der også kastet. Her kastede Nicco Vestbo Hattesen 62,63 meter i hammerkast, som altså var tæt på hans PR på 63,05 meter.

 

LINKS 

© Copyright Dansk Atletik Forbund