Loading...

VIRTUELT LØB

"Danmark løber" igen den 21. juni

03. juni 2020 · Christian Jørn

Alle danskere inviteres ud på nye gratis løbe- og gåture på 5 km, 10 km og halvmaraton (21,1 km), når den nye version af “Danmark løber” afvikles søndag den 21. juni kl. 10.

Syv af de største danske løbsarrangører er som ved det første løb den 19. april gået sammen om et stort virtuel løb i Danmark. Da “Danmark løber” blev afviklet første gang, tiltrak arrangementet 31.486 deltagere, der løb og gik sammen - og hver for sig. 

I den anden udgave af “Danmark løber” er det muligt at købe de flotte rød-hvide t-shirts, at erhverve sig en flot medalje og få tilsendt et officielt print af startnummeret. 

Arrangørerne håber at kunne etablere hotspots i de forskellige større byer. Det er tanken, at deltagerne skal passere og få en snak med arrangørerne og en frisk hilsen med på vejen. En justering fra myndighederne omkring antallet af personer, de må forsamles, vil gøre dette mere enkelt for de syv arrangører. 

Arrangørgruppen kommer fra både Jylland, Fyn og København: Aarhus Motion, Aalborg Atletik & Motion, Sport Event Syd, OGF Odense, HCA Marathon, Lillebælt Halvmarathon og Sparta Atletik & Løb.

 

TILMELDING

Alle interesserede kan melde sig på helt indtil kl. 9.55 på dagen. 

Tilmelding og yderligere info på sportstiming.dk/event/7620

 

LIVESTREAMING

Der sendes som i den første udgave tre timers livestreaming direkte på Facebook-siden ”Danmark løber”. Arrangørerne sender live fra kl. 9.30 - 12.30, hvor vores værter vil guide alle deltagere og publikum gennem dagens arrangement.

Opvarmningen starter kl. 9.45, og kl. 10.00 lyder startskuddet. 

Sendingen fra Middelfart Rådhus produceres af Gistrup Film, og vi har fornøjelse at kunne præsentere følgende studieværter: Jeanette Boye Sørensen, Mads Stryhn og Morten Dam-Sørensen

 

KONTAKT TIL DE LOKALE ARRANGØRER

  • Sparta Atletik & Løb, Dorte Vibjerg, 22622026, vibjerg@sparta.dk 
  • Aarhus Motion, Jeanette Boye Sørensen, 26289511, Jeanette@aarhusmotion.dk 
  • Aalborg Atletik & Motion, Thomas Nolan Hansen, 23479454, sportschef@aalborgatletik.dk 
  • OGF Odense, Michael Nielsen, 29251880, michael@ogf.dk
  • HCA Marathon, Erik J. Mogensen, 40450203, Ejm@hcamarathon.dk
  • Sønderjylland, Sport Event Syd, Per Hussmann, 20421959, per@sporteventsyd.dk
  • Lillebælt Halvmarathon, Mads Stryhn, 40131343, info@lillebaelthalvmarathon.dk 

© Copyright Dansk Atletik Forbund