Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2020 > 08-15 15 danske mesterskaber skal afgøres lørdag
Kathrine Bebe kaster om lørdagen.
15 danske mesterskaber skal afgøres lørdag
15. august 2020 · Christian Jørn
Lørdag skal 15 ud af 36 danske mesterskaber afgøres. Se nedenfor hvilke, og se om dem med årsbedste i Danmark stiller op i hver disciplin.
FØLG MED I DM HER
Herrer Hammerkast kl. 11.55
Årsbedste:
I hammerkastfinalen er Hans Barrett stor favorit. Han har i år forbedret sin PR til hele 65.89 meter.
Kvinder Stangspring kl. 12.00
Årsbedste:
Caroline Bonde Holm er her umiddelbart klar favorit. Laura Louise Grønbech og Caroline Randers kan kæmpe om sølvet og bronze. De har begge samme årsbedste med 3.64 meter. Anne Sofie Hyldtoft Olsen er dog kun 3 cm fra dem med 3.61 meter.
Kvinder 100mH indledende runde kl. 12.10
Årsbedste:
Hækkedisciplinen 100m Hæk kan være ubarmhjertig. Sidste år så vi mangeårig dansk mester og dansk rekordholder Mette Graversgaard falde over en hæk og være ude af kampen om medaljer. Det er teknik, og vi holder alle pusten når de passerer de mange hække på de 100m. Thea Haahr tog sidste år det danske mesterskab. I år er konkurrencen ret åben.
Herrer Trespring kl. 12.30
Årsbedste:
Jannick Bagge er her klar favorit.
Kvinder 400m kl. 12.55
Årsbedste:
Sara Slott Petersen stiller med sikkerhed til start her, men måske ikke 400m Hæk da hun ikke ved om kroppen helt kan klare hækkeløb endnu. Til start er også Martha D. Rasmussen og Annemarie Nissen hvor kampen om sølv og bronze er tæt.
Kvinder Spydkast kl. 13.15
Årsbedste:
Herrer 400m kl. 13.15
Årsbedste:
Hvordan 400m’eren forløber sig bliver meget spændende. Umiddelbart vil Benjamin Lobo Vedel være favorit men for en uges tid siden slog Gustav Lundholm Nielsen ham. Vi ser frem til denne duel.
Kvinder 100mH finale kl. 13.40
Årsbedste:
Hækkedisciplinen 100m Hæk kan være ubarmhjertig. Sidste år så vi mangeårig dansk mester og dansk rekordholder Mette Graversgaard falde over en hæk og være ude af kampen om medaljer. Det er teknik, og vi holder alle pusten når de passerer de mange hække på de 100m. Thea Haahr tog sidste år det danske mesterskab. I år er konkurrencen ret åben.
Herrer 110mH kl. 13.55
Årsbedste:
Sebastian Sund Frandsen (98) Aalborg AM, 14.66 sek. 1/8. PR er de 14.66.
Andreas Christoffersen (01) Sparta AM, 15.36 sek. 8/8. PR er de 15.36.
Nikolaj Graves (98) Sparta AM, 15.64 sek. 27/7. PR er de 15.64.
Andreas Martinsen er mangeårig dansk mester og stiller op. Det er lang tid vi har set ham i aktion, og det bliver en fornøjelse at se ham passere de mange hække igen. Han er den umiddelbare favorit.
Herrer Kuglestød kl. 15.30
Årsbedste:
Kristoffer Thomsen skal man spændt følge. Han er inde i en meget spændende udvikling, og har kastet så langt som 19.29 meter i maj i år som resultatmæssigt har rykket Thomsen op på et helt nyt niveau.
Herrer 100m indledende runde kl. 15.40
Årsbedste:
Se nedenfor under 100m finale.
Kvinder 100m indledende runde kl. 16.05
Årsbedste:
Se nedenfor under 100m finale.
Kvinder 1500m kl. 16.25
Årsbedste:
Helene Svane (91) Aarhus Fremad Atletik, 4.29,7h min. PR er de 4.29,7h min.
Sofia Thøgersen (05) Sparta AM, 4.26,9h min. 14/6. PR er de 4.26,9h. (Stiller ikke op).
Mia Helene Mørck (99) Bagsværd AC, 4.27,39 min. 4/8. PR 4.23,12 2018.
Anna Emilie Møller har her meldt afbud. Det ligner nu et opgør mellem Mia Helene Mørck og så Helene Svane. Sidstnævnte har for nyligt løbet et løb der ikke var godkendt af Dansk Atletik i tiden 4.26,30 min. som også siger noget om hvor hun er. Hun har dog en 10.000m i benene fra fredagen.
Kvinder Diskos kl. 16.35
Årsbedste:
Kvindernes diskoskast bliver et af højdepunkterne ved dette DM. Kathrine Bebe har slået dansk rekord fire gange i år og hævet sit niveau til imponerende 60.43 meter. 58.50 23/5, 59.33 20/6, 59.58 12/7 og 60.43 2/8. Lige efter følger klubkammeraten Lisa Brix, og så er der Annesofie Nielsen der har slået dansk ungdomsrekord flere gange i år, men som stadig har en PR til gode.
Herrer 1500m kl. 16.40
Årsbedste:
På herrernes 1500m er der lige nu en kamp om at være den første til at komme under 3.40 min. siden Andreas Bueno. De er fire der umiddelbart ligger og kæmper om det. Udover de tre med bedste årsbedste så er der Mikkel Dahl-Jessen, der har en årsbedste på 3.45,10 min. men en PR på 3.41,32 min. fra 2019. Dette løb bliver nok næppe hurtigt, men mere taktisk, og man kan derfor formentlig se frem til en meget spændende 1500m, hvor det er meget usikkert hvem der løber med guldet.
Kvinder Trespring kl. 16.45
Årsbedste:
Janne Nielsen kommer med en årsbedste på 13.59 meter ind til dette DM som klar favorit. Det har hun været til mange DM’er og er det også denne gang.
Herrer 100m finale kl. 17.30
Årsbedste:
Herrernes 100m bliver meget spændende. Her har vi Kojo Musah og Tazana Kamanga-Dyrbak der har løbet næsten lige hurtigt i år. Tazanas tid er dog tilbage fra marts og Kojos er fra 8. august her i sidste weekend. Sidste års danske mester, Frederik Schou-Nielsen, kan også være med. Og der er således flere andre der kan spille ind, men der er to favoritter i de to førstnævnte. Kristoffer Hari der sidste år slog dansk rekord kommer ikke.
Kvinder 100m finale kl. 17.40
Årsbedste:
Kvindernes 100m har fået en meget flot bredde i toppen i år. Hele fem kvinder har i år været under 12 sekunder så det bliver spændende at finde den danske mester på den korteste sprintdistance til DM.