Loading...

Foto: Christian Jørn

Danske mesterskaber

FAQ DM Ungdom 2020

01. september 2020 · Katja Salivaara

Vi nærmer os DMU, som i år arrangeres over to weekender på to forskellige stadions. Læs her om rammerne for disse to mesterskaber.

GENERELLE RAMMER
Mens DMU er blevet planlagt, har vi fortsat været under forsamlingsforbud på max 100 personer for sportsarrangementer. Dette tal inkluderer atleter, trænere og dommere/hjælpere på stadion, mens der må yderligere være max 400 (primært siddende) tilskuere på tribunen således, at arrangentet til sammen holder sig under grænsen på 500 personer. 

Dette kan dog nå at ændre sig inden DMU, hvilket betyder, at der kan komme ændringer til den måde arrangementerne bliver afviklet på.

 

PROGRAM
DMU 16-22 år: Næsten normal DMU program med følgende undtagelser:

  • Kapgang fjernet
  • Vægtkast fjernet
  • Begge stafetter fjernet

DMU 14-15 år: Næsten normal DMU program med følgende undtagelser:

  • Kapgang fjernet

 

DELTAGELSE
Begge mesterskaber er åbne for atleter, som hører til pågældende aldersklasser. Medlemmer af DAF-foreninger (inkl. færøske atletikklubber) har førsteprioritet. Modsat DM Senior er det IKKE et krav for deltagelse, at ens resultat fremgår af ranglisten, men det er også muligt at komme med uden notering fra i år, såfremt der er plads i øvelsen.

Begge arrangører har defineret et minimumantal af deltagere, de kan tage med i hver øvelse. Specielt for DMU 16-22 år er det vigtigt at notere, at disse tal dækker tre aldersgrupper, som plejer at være meget forskellige i størrelsen. Det betyder, at færre tilmeldinger i fx 22-års aldersklassen kan frigive flere pladser til 17-års aldersklassen og omvendt. For DMU 14-15 år kan færre tilmeldinger i en øvelse give plads i andre. Derfor er det vigtigt, at alle som ønsker at deltage i DMU, tilmelder sig stævnet. Ved tilfælde af flere tilmeldinger end pladser bliver der trukket lod om startret eller, såfremt tidsskemaet og samlet antal deltagere tillader det, åbnet op for flere deltagere.

 

KVALIFIKATION
For årets to DMU'er findes der ikke en decideret kvalifikationsliste, men en vejledende rangliste, som hjælper arrangøren at holde sig indefor rammen for gældende forsamlingsforbud. Ranglisterne kan ses her:

Rangliste for DMU 16-22 år (noteringer markeret med grøn sikrer plads til DMU)
Ranglister for DMU 14-15 år (vælg aldersgruppe 15 år)

Listerne består af resultater opnået i perioden 20.5.-6.9.2020 (16-22 år) og 8.6.-11.9. (14-15 år) med følgende præciseringer:

  • Håndtider kan kun bruges på 800m og længere distancer
  • Mix-resultater uanset distance medtages på listen

Eventuelle fejl og mangler på listen skal rettes til resultater@dansk-atletik.dk umiddelbart ved opdagelse.

 

TIDSSKEMA OG TILMELDING
Vejledende tidsskema kan ses på respektive arrangørers hjemmesider (se links længere nede på siden).

Tilmelding skal ske direkte til arrangøren indenfor tilmeldingsfristen (16-22 år: 7.9. kl. 12 / 14-15 år: 11.9. kl. 23:59). OBS! Det er ikke muligt at eftertilmelde sig til DMU 16-22 år.

 

GÆLDENDE KONKURRENCEREGLER
Begge ungdomsmesterskaber bliver afviklet efter 2018-2019 reglementet og de justeringer, som præsenteres på arrangørernes hjemmesider. De nye regler omkring konkurrencesko gælder også ved disse mesterskaber.

LINKS
Arrangørens hjemmeside DMU 16-22 år
Arrangørens hjemmeside DMU 14-15 år

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund