Klumme: Hvad er meningen...?

[ "Hvad er meningen..."-klumme-formatet skal give plads til de ting der kræver lidt flere ord og forklaringer samt skabe transparens omkring arbejdet i Dansk Atletik og den danske atletik. Se klumme-serien her. ]

Forleden meldte vi ud, at der er afskediget fire medarbejdere i DAF’s sekretariat. Det har givet anledning til nogle kommentarer og spørgsmål fra vores omverden: Hvorfor har I gjort det? Var det virkelig nødvendigt? Vi troede da, at DAF tjente masser af penge på events? Hvad skal der nu ske med DAF?

I dag har vi stået foran alle kollegerne i Dansk Atletiks sekretariat og forklaret, hvorfor forbundets økonomi er blevet så anstrengt, at vi i slutningen af august måned måtte afskedige gode kolleger. Samtidig tegnede vi billedet af, at økonomien også til næste år ser ud til at blive anstrengt. Det fylder en del i hverdagen, både blandt os, der er ansat i sekretariatet og hos vores bestyrelse.

Lad os forsøge at forklare:

Dansk Atletik har i samarbejde med gode partnere gennem de senere år stået for en række store, succesfulde events og projekter: Skole OL, Royal Run og Copenhagen Half er indarbejdede succeser, som giver Dansk Atletik et stærkt og respektfuldt omdømme overalt i den danske idrætsverden. Sidste år afviklede vi det meget roste VM i Cross i Aarhus. Desværre blev økonomien ikke tilnærmelsesvis så succesfuld som eventen. Resultatet kan aflæses i forbundets årsregnskab for 2019, hvor vi kom ud med et samlet underskud på knapt 3,5 mio. kr. Med en egenkapital på kun godt en million kroner, har vi lånt ca. 2,4 mio. kr. i Danmarks Idrætsforbund for at kunne videreføre driften. Penge, der skal tilbagebetales i årene fra 2020-2023 med ca. 600.000 kr. årligt. Vi skal med andre ord levere et overskud på 600.000 kr. i år og de kommende fire år for at leve op til vores forpligtelser om at bringe DAF’s økonomi i balance inden for fire år.

Og hvor skal vi så finde pengene til at betale lånet? De kommer fra Dansk Atletiks driftsbudget, der bliver sammensat af det grundlæggende bidrag fra Danmarks Idræts-Forbund suppleret med kontingenter og startpenge fra klubberne samt ”handling-fee’s” fra de events, som vi medvirker i. Det sidste er vores akilleshæl. Når Royal Run og Copenhagen Half – som i år – bliver aflyst på grund af Covid-19, mister DAF store indtægter. Ydermere er økonomien i vores strategiske projekt Atletik TV også problematisk, da produktionerne først og fremmest er bundet op på streaming fra events fra flere forskellige sportsgrene. Events som ikke afholdes på grund af Covid-19. Derfor ser det på nuværende tidspunkt ud som om, vi ikke kan opnå et resultat her i 2020, der gør, at vi kan tilbagebetale det aftalte beløb på lånet til DIF. Ser vi ind i 2021 ser det desværre fortsat anstrengt ud.

På den baggrund har det beklageligvis været nødvendigt at skære i antallet af medarbejdere. Og reducere i alle mulige andre omkostninger. Det betyder, at den service, vi hidtil har kunnet levere til vores klubber og samarbejdspartnere i den kommende tid vil blive ændret, så den svarer til det personale, der er tilbage i den centrale del af Dansk Atletik. De nøjagtige konsekvenser bliver meldt ud i løbet af efteråret.

Det er rent ud sagt noget møg, at Dansk Atletik står i denne situation. Og ekstremt frustrerende. For VM i cross blev lige præcis så fantastisk en event, som vi havde satset på. Men det er svært at holde armene oppe over hovedet, når vi skal slæbe rundt med underskuddet flere år frem i tiden. Og se på de tomme skriveborde, hvorfra gode kolleger har leveret en kæmpe indsats for dansk atletik gennem mange, mange år. Oveni landede så coronaen, som mere eller mindre har revet tæppet væk under Dansk Atletiks forretningsmodel – både centralt i forbundet og ude i vores foreninger. Det er surt…

Kommer vi så videre? JA, det gør vi. Og det kræver nytænkning, opbakning fra klubberne samt en generel indstilling til, at vi skal gøre tingene på en anden måde end hidtil. Med en økonomisk udfordring, der rækker så mange år frem i tiden, kan vi ikke vende tilbage til ”normal” igen. Vi SKAL finde nye løsninger, nye indtægter og projekter, flere frivillige og i det hele taget en anden tilgang til at være aktiv, træner, leder og frivillig. Først og fremmest skal vi indstille os på, at atletik i de kommende år bliver mere kommerciel, end vi tidligere har set.

Vi er også nødt til at indse, at vores helt basale medlemsservice til klubber og foreninger IKKE kan eller skal finansieres via handling fee’s fra events – det er noget, som vi selv skal finansiere via kontingenter. Og ja, det betyder at vi er nødt til at få kigget nærmere på vores kontingenter. Virkeligheden er, at DAF ikke kan yde den forventede medlemsservice og hjælp til klubudvikling, hvis vi ikke har indtægterne til det fra vores egen atletikfamilie. Vi tror i det hele taget, at det er den samme problemstilling, som klubber og foreninger sidder med i deres lokale virkelighed. Altså er vi alle i atletikfamilien nødt til at få taget hul på diskussionen om, hvorvidt tiden ikke er kommet til, at vi tillader os at sætte kontingenterne op, så de afspejler vores værd og den værdi, vi tilfører. For vi har utroligt meget at byde på i vores fællesskab!

Lad os i fællesskab se dette benspænd som en mulighed for at udvikle atletikken, gøre sporten mere synlig, skabe nye tilbud om træning i fællesskab med andre, udvikle nye stævneformer og anderledes events, tilbyde bedre talentpleje og udvikle bedre topatleter. Men bag det hele ligger der ét enkelt mål, som vi alle sammen bare SKAL arbejde med at få til at lykkes: Vi SKAL være flere! Hele vejen rundt. Når vi er flere, er der flere muligheder, bedre muligheder og nye muligheder. Selv om baggrunden er alvorlig, så lad os gribe mulighederne. Sammen.

/ Torben Dan Pedersen & Karsten Munkvad, 11. september 2020

___________

Læs flere klummer her.