Loading...

JOBOPSLAG – TRÆNERE

Talentfulde trænere søges til samlingsaktiviteter i DAF’s Decentrale Talentudvikling (DTU)

14. september 2020 · Christian Jørn

HVAD ER OPGAVEN?

Som DTU-træner arbejder du med nogle af landets dygtigste aktive i alderen 14-19 år, samt deres trænere, indenfor den pågældende disciplingruppe. Du ansøger om at blive tilknyttet Elitekraftcentret og dermed samlingerne i enten Øst eller Vest. I samarbejde med landstræneren skal der lægges en plan for samlingerne, som både inspirerer og udfordrer. Til de seks samlinger er du ansvarlig for træningen af din disciplingruppe og kan tilknytte assisterende hjælpetrænere.

 

SAMLINGER 2020/2021

  • 21/11 2020 - 1. samling
  • 30/1 2021 - 2. samling
  • 13/3 2021 - 3. samling
  • 10/4 2021 - 4. samling
  • 19/6 2021 - 5. samling
  • 21/8 2021 - 6. samling

 

Samlingerne i Vest afholdes i Aarhus, mens samlingerne i Øst foregår skiftevis i København, Ballerup og Helsingør. Datoer er med forbehold for ændringer, hvis terminskalenderen ændres.

 

Læs mere om formål og format for DTU via linket her.

 

Som disciplintræner forpligter man sig til at:

  • I samarbejde med landstræneren præsentere en overordnet, sammenhængende rammeplan for sæsonen med de enkelte samlingers fokus, sportslige formål og træning.
  • Udforme specifikt træningsprogram for de enkelte træninger til DTU Koordinatoren senest 3 uger før den pågældende samling.
  • Fremfinde og koordinere med en (eller to) assistenttræner(e) til hver samling. Disse honoreres separat.
  • Deltage i træneropstartsmøde samt et evalueringsmøde i forlængelse af sidste samling d. 21/8 2021.

 

Som træner får du:

  • En central rolle i talentarbejdet i Dansk Atletik, hvor du kan være med til at inspirere fremtidens eliteatleter
  • Mulighed for at arbejde med de dygtigste aktive indenfor den pågældende disciplingruppe
  • Sparring med den relevante landstræner om træningsindhold og fokus
  • Et udvidet netværk i atletikken
  • Forplejning til samlinger og møder

 

ØKONOMI

Arbejdet honoreres med et fast beløb.

 

KONTAKT

Er du interesseret i at høre mere kan spørgsmål rettes til Talentkoordinator Morten Brammer Olesen. Ansøgningsskemaer modtages på mbo@dansk-atletik.dk.

Hent ansøgningsskema her.

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund