Loading...

Foto af Nataliya Vaitkevich via Pexels

Terminsplanlægning

Terminsliste 2021

01. november 2020 · DAF administration

Med forbehold for evt. ændringer i den internationale og nationale mesterskabskalender i 2021, kan DAF nu offentliggøre terminsliste for 2021. Terminsplanen holdes opdateret på denne side.

Specielt i forhold til den kommende indendørssæson ligger det fast, at DM Inde er terminssat til d. 20.-21. februar 2021. I forlængelse heraf kan vi yderligere informere om, at vi er i tæt dialog med flere mulige arrangører til såvel DM Inde som til de øvrige indendørsmesterskaber i februar. Alle parter er enige om, at vi sammen skal finde den bedst mulige løsning ift den aktuelle Corona-situation, og derfor arbejder vi p.t. på lidt forskellige scenarier for de respektive mesterskaber. Når vi kommer ind i dec. eller senest primo jan. 2021 vil vi informere nærmere om set-up og praktiske forhold for de respektive indendørs mesterskaber (DM Inde, DMU-Inde, DM MK og DM Masters).

Vi kan også nævne, at det nu er meldt ud, at OL 2021 i Tokyo bliver til noget, om end der kan være restriktioner ift. tilskuere m.v. Alt andet lige betyder det også, at der er grund til at tro på, at den internationale kalender bliver gennemført til de terminer som er meldt ud for 2021. Og det er en vigtig præmis for den terminsliste 2021, som vi nu har offentliggjort.

Grundet mange aflysninger i løbet af 2020, er flere DM-værtskaber blevet tildelt bareset på tidligere ansøgninger. Mesterskaber, som fortsat er åbne for ansøgning er:

  • DM Senior 26.-27. juni
  • DM Mangekamp 21.-22. august
  • DM Masters 28.-29. august
  • DM 10 km landevej
  • DM 24 timer
  • DM Kort trail
  • DM Lang trail
  • Alle kapgangsmesterskaber

Klubber/sammeslutninger af klubber som er interesseret i værtskabet bedes tilkendegive interesse via denne side. Værtskaber bliver tildelt løbende.

© Copyright Dansk Atletik Forbund