Loading...

Foto: Christian Jørn, Dansk Atletik

JOBOPSLAG – TRÆNERE

AGF Atletik søger ny cheftræner

02. december 2020 · Christian Jørn

AGF Atletik søger ny cheftræner. Læs jobannoncen her.

/Annoncen her er videregivet fra AGF Atletik.

I AGF Atletik søger vi en ny cheftræner med ansvar for vores Senior mellem- og langdistance. AGF Atletik er en af Danmarks største atletikklubber og favner både bredden og eliten bestående af udøvere i alderen 20-50 år, der træner og konkurrerer mod distancer fra 800m og op til maraton. Vi er en klub, der tør være ambitiøse og sætte helt store mål, og samtidig har vi et stærkt socialt fællesskab, som vi prioriterer rigtig højt.

Vi leder derfor efter en person, som brænder for atletikkens løbediscipliner, for at formidle og motivere atleter på forskellige niveauer og som har foreningslivets DNA i blodet. 

Dine primære arbejdsområderne vil være:

  • Udarbejdelse af træningsprogrammer for Senior Mellem/Lang
  • Ansvarlig for 3 ugentlige træninger i samarbejde med en assistenttræner: tirsdage og torsdage ca 17.30-19 og lørdage 10-12
  • Deltagelse i årlig træningslejr (typisk efterår el. vinter)
  • Støtte atleter ved vigtige stævner, herunder Vinterturneringen og danske mesterskaber
  • Medvirke til at udvikle klubbens røde tråd
  • Kontakt til og klubbens bestyrelse og andre trænere
  • Kendskab til dansk atletik
  • Eventuel varetagelse af Erhvervsløbeklubbens træning (fredag kl 7-8)

 

Vi forventer desuden, at du:

  • er engageret og dedikeret
  • er mødestabil og ansvarsfuld
  • har lyst til at udvikle dine kompetencer
  • har en løbetræneruddannelse eller har baggrund som kandidat i Idræt, fysioterapeut eller lignende kvalifikationer

 

Jobbet er lønnet og du indgår i et stærkt instruktørteam med mulighed for sparring og oplæring. Du har desuden mulighed for opkvalificering på diverse træneruddannelser.

AGF Atletik holder til på Observatoriestien 1B, 8000 Aarhus C. AGF Atletik består desuden af ungdom, LIFE (motion) og Erhvervsløbeklubben.

For mere information om AGF Atletik, se mere her: http://www.agf-am.dk

 

Kontakt

Har jobbet fanget din opmærksomhed, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest d. 14/12 til bestyrelse@agf-atletik.dk.

Hvis du har yderligere spørgsmål omkring stillingen, kan du kontakte Karen Krogh Johansen på 22172823 eller ovenstående mailadresse. Der afholdes løbende samtaler. Vi ser frem til at høre fra dig!

© Copyright Dansk Atletik Forbund