Foto: Børge T. Andersen, Korsør AM
Crossløb afholdt med omvendt jagtstart. Anna Møller og Joel Lillesø sejrede.
30. november 2020 · Christian Jørn
2. runde af den nye Vinterturnering blev afviklet søndag i Korsør. Med en anderledes slags omvendt jagtstart løb arrangement fint af stablen trods restriktioner.
Vindere blev Joel Ibler Lillesø for juniordrenge og herrer, Anna Emilie Møller for kvinder, Emma Kiplagat Kondrup for juniorpiger, Susanne Pallesen for masters kvinder og Laust Bengtsen for masters herrer. I holdkonkurrencen vandt Sparta Atletik & Løb for kvinder og Herning LMK for herrer. Sparta Atletik & Løb fører efter de første to runder holdkonkurrencen.
Pga. de nuværende Corona-restriktioner valgte arrangørerne at gennemføre 2. runde med en anderledes start. Man heatinddelte løberne i grupper på 4-6 løbere, undtagen for juniorpigerne. Juniorpigerne var unge nok til at måtte løbe sammen i en stor flok. Lige for juniordrengene traf man beslutning om at lade dem løbe sammen med alle andre herrer.
Man løb en slags omvendt jagtstart. Løberne var inddelt i heats seadet efter deres 5 km tider, sammenlagt med hvordan resultaterne fra 1. runde så ud. For ikke at samles for mange i målområdet lod man de hurtigste heats starte først.
ALLE MED I DEN SAMME HOLDKONKURRENCE
Da junior, senior og masters løb præcis samme distance kunne man på tværs af aldre lade alle resultater indgå i den samlede konkurrence. Medarrangør, Kersti Jakobsen, fortalte bagefter, at det da klart er noget man overvejer at gøre mere fremadrettet, især nu hvor mange juniorer blander sig i toppen af seniorfelterne.
ANNA EMILIE MØLLER TILBAGE PÅ CROSS-SCENEN
Anna Emilie Møller fra Blovstrød Løverne så vi tilbage i cross-skoene. Kersti fortæller, at Anna stadig lidt er på vej tilbage efter en skade. Anna nærmest duellerede med vinderen af første runde, Alberte Kjær fra AGF Atletik. Det blev hurtigt en konkurrence mellem dem. Anna Emilie Møller trak sig sejrsrigt ud med en afgørende spurt der bragte hende ind 6 sekunder foran Alberte Kjær. 3. pladsen gik til Nanna Bové fra Sparta Atletik & Løb, der kom ind 46 sekunder efter Alberte. Nanna Bové er en forholdsvis ny løber, der træner med Christian Friis’ træningsgruppe i Sparta. Over året har hun vist fremskridt på banen, men viser også nu, at hun er en habil cross-løber.
Foto: Børge T. Andersen, Korsør AM
Senior kvinder Top 3 2. runde, Korsør
Samlet stilling kvinder Top 3, efter 2. runde
Holdkonkurrence kvinder Top 3, 2. runde
For juniorpigerne blev det Emma Kiplagat Kondrup fra Sparta Atletik & Løb der løb med sejren. Emma Kiplagat kom rundt i en tid på 17.06 min. i hvad der må betegnes som et solo-løb. Det gav hende en 5. plads i kvindernes senior-klasse. Havde hun løbet med i deres heat havde hun formentlig nok kunne drage fordel af at løbe med dem. 2. Pladsen for juniorpigerne blev vinderen af 1. runde, Astrid My Rønde Kristensen fra Hjemly Idrætsefterskole. 3. Plads blev Katrine Risvig fra Skive AM.
Juniorpiger Top 3 2. runde, Korsør
Samlet stilling juniorpiger Top 3, efter 2. runde
Holdkonkurrence juniorpiger Top 3, 2. runde
I kvindernes Masters-klasse var der to deltagere, og dermed en 1. og en 2. plads. Susanne Pallasen fra Aarhus 1900 AL tog 1. pladsen, og Charlotte Berne fra AGF Atletik tog 2. pladsen.
Samlet stilling Masters kvinder, efter 2. runde
JOEL IBLER LILLESØ SEJREDE I BÅDE JUNIOR- OG SENIORKLASSEN
Beslutningen om at lade herrer og juniordrenge gjorde det muligt for unge Joel Ibler Lillesø fra Bagsværd AC at konkurrere mod seniorherrerne. Og ja, ligeså for alle andre juniordrenge. Joel ville da også have konkurreret mod dem havde juniorerne løbet for sig, men så havde de ikke løbet i samme heat. Nu var første heat hos herrerne bestående af Peter Glans, Emil Holm, Mikael Johnsen og Joel Ibler Lillesø, så der var lagt op til en spændende konkurrence. I et spurtopgør trak Joel Ibler Lillesø sig sejrsrigt ud foran 1. rundes vinder, Peter Glans fra HMRC. På 3. pladsen kom Mikael Johnsen fra AGF Atletik ind 25 sekunder efter Peter Glans. Johnsen præsterede meget flot, og det bliver interessant at se hans videre færden i cross-løb efter han i sommerens banesæson løb så hurtigt som 3.38,69 min. på 1500m. Med henblik på, at cross-country måske kommer på OL-programmet kan han være spændende i en eventuel satsning på et stafethold, hvor det indtil nu er tanken, at det skal være et stafetløb på 2,5 km i hold af fire løbere. Det vil være i 2024 sådan som det ser ud nu.
Foto: Børge T. Andersen, Korsør AM
Senior herrer Top 3 2. runde, Korsør
Samlet stilling herrer Top 3, efter 2. runde
I juniorklassen gik 2. pladsen til Malthe Bøgebjerg fra SAK77 og 3. pladsen gik til Gustav Mørch fra Blovstrød Løverne.
Juniordrenge Top 3 2. runde, Korsør
Samlet stilling juniordrenge Top 3, efter 2. runde
Holdkonkurrence juniordrenge Top 3, 2. runde
For herrernes Masters afdeling vandt Laust Bengtsen fra Aarhus 1900 AL. 2. pladsen tog Jonas Ejlertsen fra SG Atletik, og 3. pladsen gik til Mads Harder fra Herning Løbeklub.
Samlet stilling Masters herrer, efter 2. runde
TAK TIL KORSØR ATLETIK & MOTION
Kersti Jakobsen og Christian Friis takker Korsør Atletik & Motion for at afholde cross-runden. Korsør Atletik & Motion er en meget erfaren arrangør af crossløb, og mange løbere har gode minder derfra. Også denne gang blev klubben rost for deres arrangement.
Lyt her til Frontrunners podcast omkring resultaterne fra Vinterturnering.