Vær med til Dansk Atletiks dialogmøde nr. 2 den 26. januar
20. januar 2021 · Christian Jørn
Dansk Atletiks bestyrelse og ledelse holder for tiden dialogmøder. Det første omhandlede økonomi og blev afholdt den 3. december. Nu inviteres til det næste den 26. januar 2021. Det omhandler emnet: "Vi skal være flere. Mange flere… Hvordan lykkes vi med det?"
Der er ca. 40.000 medlemmer i Dansk Atletik. Et tal der har været omtrent det samme de seneste 20-30 år. I samme periode er antallet af danske motionsløbere vokset til ca. 1,5 mio. Så der er rigtig mange, der reelt dyrker atletik. Hvorfor er der ikke flere af dem, der løber i en forening?
Vi skal være mange flere, der dyrker atletik, løb og gang i en forening. Hvordan lykkes vi med det? Og hvordan skal vi prioritere de indsatser, der skal skabe vækst og fremgang for atletikken? Kan vi lykkes med både at blive flere aktive, flere trænere og flere ledere? Hvilken rolle har forbundet og hvilken rolle har klubberne? Ser vi de rigtige muligheder og har vi de rigtige tilbud?
Dansk Atletiks bestyrelse inviterer til det andet ud af tre dialogmøder. Mødet er virtuelt og afholdes tirsdag den 26. januar kl. 19.00-20.30. Du skal tilmelde dig på daf@dansk-atletik.dk (skriv dialogmøde i emnefeltet) for at deltage i mødet. Vi sender et link til alle tilmeldte.
Der kommer to korte oplæg på mødet:
Derefter er der spørgsmål til oplægsholderne samt debat og input fra deltagerne. Vi har brug for inspiration, ideer og nye muligheder. Og måske nogle, der har lyst til at arbejde videre med ideerne og forslagene og præsentere dem for bestyrelsen senere på året?
Vær med til denne vigtige debat. Med flere aktive, flere ledere og flere trænere kan dansk atletik meget, meget mere!
Sidste frist for tilmelding er mandag den 25. januar kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Dansk Atletik