Loading...

DM INDE 2021

DM Inde 2021 afholdes den kommende weekend

17. februar 2021 · Christian Jørn

DM afholdes i den kommende weekend. Tilmeldingsfristen er nu overstået, og man kan se hvem der er tilmeldt. Atletik TV dækker DM. Se her en række praktiske informationer for dem der skal deltage til DM, heriblandt især vigtig information en ny online afkrydsningsmetode.

DM afholdes pga. Coronaen på tre forskellige lokationer. Det er i Randers, Odense og Aarhus hos hhv. Randers Freja Atletik, Odense Atletik og Aarhus 1900 Atletik & Løb.  

PROGRAM

  • Lørdag 20. februar/Randers: 60m (16), 60m H (8), 200m (12), 800 (8), kuglestød (8)
  • Lørdag 20. februar/Odense: 3000m (11)
  • Søndag 21. februar/Aarhus: Længdespring (8), højdespring (8), trespring (8), stangspring (8)
  • Søndag 21. februar/Odense: 1500m (11), 400m (12) 

 

Al relevant information kan ses på stævnesiden for DM Inde 2021 som findes her

STARTLISTER

Startlisterne kan ses her.  Efter afkrydsning (se nedenfor) indhentes personlig rekord og sæsonbedste, så stævnet afholdes i overensstemmelse med de seneste resultater. 

ATLETIK TV DÆKKER ALLE STEDERNE

Når man ikke kan være i hallen som tilskuer, og da DM er forskellige steder, så har vi fornøjelsen af at have Atletik TV, der gør det muligt for os alle at følge med. Atletik TV har teams ude der dækker alle DM lokationer. Det kan følges LIVE på atletiktv.dk, hvor man kan vælge kanal via den nye “Fan Player” funktion afhængigt af hvor man vil følge med. Det er stadig en produktion for hver lokation, så der bliver ligesom tidligere sendinger udvalgt i hvad der vises. Der vil være kommentatorer på sendingerne.

151740247_1375725772780019_6245102792479781728_o

Atletik TV har udviklet en funktion FAN PLAYER som gør det muligt at følge med i DM fra flere lokationer på samme tid. 

TJEK MESTERSKABSMANUAL

Der er udarbejdet en Mesterskabsmanual for DM Inde der kan downloades her. Det er vigtigt for deltagende atleter og trænere, at denne gennemlæses forud for deltagelsen.

NY AFKRYDSNINGSMETODE

I manualen står bl.a. vigtig information om, at der nu er et anderledes afkrydsningssystem end sædvanligt. Nu foregår det online via easyrecord.dk. Der vil være afkrydsning i alle øvelser. Afkrydsningen foregår online, og kan tidligst gøres på konkurrencedagen, og skal være foretaget minimum 1 time før øvelsesstart, undtagen for stangspring hvor det er 1,5 timer før. Manglende afkrydsning betragtes som et afbud, og atleten mister sin ret til at deltage i den pågældende øvelse.

VIGTIG INFORMATION OM KRAV OM COVID-19 TEST TIL DELTAGENDE ATLETER OG TRÆNERE

Kun forhåndsgodkendte personer, uanset om de er atleter, trænere eller dommere/hjælpere, må deltage i arrangementet. Der er ikke adgang for tilskuere. Alle deltagere fra ovennævnte grupper skal kunne fremvise et negativt PCR-testresultat ved indgang til hallen. PCR-testen skal tages tidligst 72 timer før stævnestart. Dvs. skal man konkurrere/deltage som træner/hjælper om lørdagen, skal testen tidligst tages om onsdagen. Hvis man deltager i begge dage, skal testen fortsat gælde ift. stævnestart om søndagen, dvs. testen skal tidligst tages om torsdagen.

Er der ikke muligt at få taget en PCR-test, kan lyntesten også bruges. Testen må ikke være mere end 24 timer gammel og man skal stadigvæk kunne vise et negativt svar.

Hvis man har tidligere været syg med corona, så kan man helt op til otte uger efter slå ud som “positiv”, hvis man tager en ny corona-test. Ved sådan et tilfælde skal du stadigvæk testes, og ved indgang til hallen fremvise dit positive testsvar fra Sundhed.dk, hvor datoen fremgår, hvornår du fik corona. Ud fra forsigtighedsprincip skal positivt svar være minimum 14 dage og maksimum otte uger gammel. 

MAN SKAL BÆRE MUNDBIND

Alle dommere, hjælpere og trænere skal bære mundbind under hele stævnet. Atleterne skal også bære mundbind, når de ankommer og forlader hallen – under opvarmning og konkurrence er dette naturligvis ikke et krav.

© Copyright Dansk Atletik Forbund