Loading...

Årsmødet afholdes i 2021 i Aarhus her ved Aarhus 1900’s Atletik- og Løbeakademi. Foto: Katt Grasberger og Jakob Dybdal Abrahamsen.

Årsmøde 2020

Der inviteres til udsat Årsmøde 2020 den 24. april 2021

25. februar 2021 · Christian Jørn

Dansk Atletiks Årsmøde 2020 blev i første omgang udsat fra den oprindelige dato den 25. oktober til den 28. november 2020. Udviklingen i corona-pandemien, usikkerheden ved at mange forsamlet på samme sted og grænserne for at være forsamlet medførte, at Dansk Atletiks bestyrelse udsatte årsmødet til foråret 2021. Datoen er nu klar: Lørdag den 24. april kl. 11.00 i Aarhus 1900’s nyrenoverede Atletik- og Løbeakademi (tidligere Marselisborghallen) på Havreballe Skovvej 11, 8000 Aarhus C.

Ønsker du at deltage i Årsmødet? Tilmeld dig senest den 10. april ved at sende en mail til daf@dansk-atletik.dk

Ønsker du at indsende et forslag til debat og vedtagelse på Årsmødet? Send dit forslag senest den 20. marts. Send dit forslag til daf@dansk-atletik.dk. Forslag fremsendt til Årsmødets oprindelige dato bliver genfremsat uforandret med mindre forslagsstillerne ønsker at trække eller omformulere forslaget. Tidsfristen er også her den 20. marts.

Da der er tale om et tidligere varslet Årsmøde, der er udskudt med henvisning til den igangværende coronapandemi, gælder den oprindelige varsling af årsmødet, der blev udsendt i april måned, sådan at den lovbestemte tidsfrist på seks måneder er overholdt. Ligeledes blev der til Årsmødet den 25. oktober udarbejdet de til mødet lovbestemte materialer. Dem finder du her. Bemærk dog, at valget af bestyrelsen allerede er afholdt online. Der vil derfor alene blive afholdt valg til komiteer og udvalg. Der bliver serveret kaffe, te og frokost undervejs. Vi håber, det bliver muligt at mødes fysisk og afvikle et godt, spændende og konstruktivt Årsmøde. Kan det mod forventning ikke lade sig gøre at mødes fysisk, afvikles mødes online på samme tidspunkt. Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne, Karsten Munkvad Formand  

© Copyright Dansk Atletik Forbund