Foto: Lars Møller
Skole OL søger barselsvikar: Bliv Skole OL Finalechef
20. maj 2021 · Christian Jørn
Brænder du for at sprede bevægelsesglæde blandt tusindvis af børn? Og er du klar til at stå i spidsen for Skole OL Finalen, som er kulminationen på hundredvis af Skole OL lokalstævner?
Skole O søger en finalechef til afviklingen af finalestævnet ved Danmarks officielle olympiske sportsaktivitet for børn – Skole OL. Som finalechef får du en helt unik mulighed for at planlægge, koordinere og eksekvere på Skole OL Finalen i juni 2022. Finalen afholdes over fire dage fra 14.-17. juni 2022 i Billund, og du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med Skole OL sekretariatet og Billund Kommune.
Ved Skole OL Finalen deltager over 12.000 skoleelever fordelt over finalens fire dage. Klasserne har kvalificeret sig fra Skole OL lokalstævner i forskellige sportsgrene. Stævner som foreninger har afholdt igennem hele skoleåret rundt om i hele Danmark.
Som finalechef er det dit overordnede ansvar at sikre, at alle får en god oplevelse ved Skole OL Finalen. Det betyder, at du skal sørge for en smidig og velorganiseret afvikling. Alle ender skal mødes, helt fra involvering af lokale foreninger, rekruttering og uddannelse af dommere til den tekniske afvikling af finalestævnet. Dét kræver alt sammen overblik og handlekraft. Vi forventer derfor, at du har erfaring med eventarbejde, men det er ikke et krav, at du har erfaring fra idrættens verden.
Vi søger en finalechef, som:
Det vil være en fordel, hvis du:
Dine arbejdsopgaver
Din hovedopgave bliver at varetage det overordnede ansvar for afviklingen af Skole OL Finalen i Billund den 14. – 17. juni 2022 med alt hvad det indebærer af planlægning og koordinering, herunder den daglige kontakt til Skole OL’s samarbejdspartner, Billund Kommune.
Da opgaverne er mange og spænder bredt, er det væsentligt, at du både kan være ”praktisk gris” og planlægge i ”helikopterperspektiv”.
Du vil få ansvaret for…
Skole OL Sekretariatet er et sekretariat med otte medarbejdere. Sekretariatet holder til i Idrættens Hus i Brøndby, hvor vi er en del af Dansk Atletiks sekretariat. Skole OL har også kontor i Aarhus Atletik- og Løbeakademi ved Aarhus 1900 på Havreballe Skovvej 11. Det vil være muligt at arbejde herfra, men der er også mulighed for kontorplads hos Billund Kommune i Grindsted. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med sekretariatet i Brøndby og du vil derfor, især i starten, skulle beregne en del rejseaktivitet til kontoret i Brøndby.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektchef Janni Thrane på 28 86 84 02 eller janni@skoleol.dk. Ansøgningen skal sendes til info@skoleol.dk senest den 7. juni 2021. Vi forventer at afholde samtaler i uge 24-25. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.