Loading...

Foto: DECA Text&Bild.

CROSS COUNTRY

Landshold udtaget til NM Cross Country i Sverige

26. oktober 2021 · Christian Jørn

Den 7. november afholdes NM Cross Country ved Lida friluftsområde i Tullinge i Sverige. Mandag blev et landshold på i alt 20 atleter udtaget, fordelt på 8 senioratleter og 12 U20-atleter. Atleterne kommer fra 12 forskellige klubber.

Udtagelserne er sket på baggrund af de gældende udtagelseskriterier. Grundlaget for udtagelse har været udtagelsesløb til Vinterturneringen den 23. oktober 2021 samt nuværende og tidligere præstationsniveau i cross, samt i cross-relevante bane- eller landevejsløb.

Sidste gang der blev afholdt NM Cross Country var i 2019. Gengangere fra dengang er Jakob Dybdal Abrahamsen, Marcus Rønn og Joel Ibler Lillesø. Det er altså kun 3 ud af de 20 udtagne atleter, der var med ved det sidste nordiske mesterskab i cross country der vel og mærke er helt tilbage fra november 2019. Altså er der hele 17 atleter for hvem dette er ret nyt. Det bliver spændende at følge disse atleter. Disse nordiske mesterskaber kan tit både motivere og udvikle i forhold til ens atletikkarriere.

Ved mesterskabet tilbage i 2019 fik Danmark taget en del medaljer. Af individuelle medaljepræstationer var der Anna Emilie Møller og Joel Ibler Lillesø der tog hhv. guld og sølv i senior kvindeklassen og junior drengeklassen. Derudover tog juniordrengene sølv for hold, mens begge seniorhold tog bronze. Resultater fra dengang kan ses her. Vil man se stream fra løbet dengang kan det ses her (dog kun fra målgangen). I år er distancerne ens på tværs af kønnene, modsat i 2019 hvor både seniorkvinderne og juniorpigerne løb 1,5 km kortere end hhv. seniorherrerne og juniordrengene.

Det er den 25. udgave af NM Cross Country, som er et mesterskab der blev etableret tilbage i 1997.

 

Det udtagne landshold

Dansk Atletik lykønsker atleterne, deres trænerne, klub og øvrige bagland, der alle har en væsentlig andel i den anerkendelse, som udtagelsen til dette nordiske mesterskab fortjener.

SENIOR KVINDER

  • Helene Svane / Aarhus Fremad Atletik
  • Sara Schou Kristensen / Blovstrød Løverne
  • Josephine Thestrup / Sparta Atletik & Løb
  • Marie Holst Mørch / Sparta Atletik & Løb

 

SENIOR HERRER

  • Jakob Dybdal / Aarhus 1900 Atletik & Løb
  • Marcus Rønn / Blovstrød Løverne
  • Jacob Ilbjerg Stengaard / Odense Atletik
  • Jacob Sommer Simonsen / AGF Atletik

 

U20 PIGER

  • Sofia Thøgersen / Sparta Atletik & Løb

  •  

    Astrid My Rønde Kristensen / SG Atletik
  • Mathilde Meedom Larsen / Viborg AM
  • Emma Kiplagat / Aarhus 1900 Atletik & Løb
  • Marie-Louise Jørgensen / Kolding KFUM
  • Freja Riegels-Jakobsen / Esbjerg AM

 

U20 DRENGE

  • Joel Ibler Lillesø / Bagsværd Atletik Club

  •  

    Axel Vang Christensen / FIF Hillerød
  • Malthe Bøgebjerg / Silkeborg Atletik Klub 77
  • Elias Shifris / Viborg AM
  • Jonathan Sigvardsen / Viborg AM
  • Martin Skytte Glerup / Silkeborg Atletik Klub 77


Atleterne kommer fra hele 13 forskellige klubber: Aarhus 1900, Aarhus Fremad Atletik, Blovstrød Løverne, Odense Atletik, AGF Atletik, Sparta, SG Atletik, Viborg AM, Kolding KFUM, Esbjerg AM, Bagsværd Atletik Club, FIF Hillerød og Silkeborg Atletik Klub 77.

 

STAB

  • Team Leader: Kersti Jakobsen (+4531676124 kersti.jak@gmail.com)

  •  

    Team Coach: Christian Friis
  • Team Coach: Morten Brammer

 

PROGRAM & DISTANCER

Der løbes på en rundstrækning på 1,5 km.

  • Kl. 10.00 U20 Piger 6 km
  • Kl. 10.30 U20 Drenge 6 km
  • Kl. 11.00 Senior Kvinder 9 km
  • Kl. 11.45 Senior Herrer 9 km

© Copyright Dansk Atletik Forbund