Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2021 > 10-29 Traillandsholdet klar til Nations Cup i Italien
Billede fra VM bjergløb i 2019. Pga. udskydelse og aflysninger i 2020 og 2021 har WMRA i 2021 erstattet disse begivenheder med en såkaldt Nations Cup, der afvikles i den kommende weekend. Foto: Traillandsholdet
Traillandsholdet klar til Nations Cup i Italien
28. oktober 2021 · Christian Jørn
Med baggrund i to års aflysninger/udskydelse af VM trail & bjergløb har World Mountain Running Association (WMRA) taget initiativ til en såkaldt Nations Cup for landshold med afvikling i Chiavenna i Italien på søndag den 31. oktober. Traillandsholdet sender 8 løbere afsted til denne Nations Cup, hvor menuen står på bare 19,5 km med 660 højdemeter op og 1.000 højdemeter ned.
Femten lande stiller til start. Det er Italien, Canada, Danmark, Wales, Tyskland, England, Irland, Kenya, Tjekkiet, Rumænien, Spanien, Skotland, Slovenien, Schweiz og Ungarn. Der er samtidig med Nations Cup også en åben konkurrence, så der vil være flere end landsholdsdeltagerne fra de enkelte lande til start.
Det udtagne landshold
Der er flere debutanter i landsholdssammenhæng. Det er Anders Poul, Emely Ravn og Simone Hastrup.
Landstræner, Søren Rasmussen, er optimistisk forud for Nations Cup. “Som landshold er det nyt for os at deltage på en distance som denne, hvor der må imødeses stress, høj intensitet i smalle spor og mange specialister til start. Samlet set meldes holdet dog motiveret og klar til kamp” fortæller Søren.
Med som team manager er Morten Wolff.
Løbet starter søndag kl. 09.30 og resultater vil angiveligt kunne findes her.
Man kan læse mere om løbet hos WMRA her. Følg det danske traillandshold på deres Facebookside her.
Ruten og højdeprofilen kan ses her.