Loading...

Traillandsholdet afsted til Nations Cup i november 2020. Nations Cup har været en kombination af trail- og bjergløb, der har været et slags erstatningsmesterskab for aflyste mesterskaber i 2020 og 2021. Foto: Traillandsholdet

TRAIL- & BJERGLØB / VM

VM Trail & Bjergløb (WMTRC) udskudt til november 2022

04. november 2021 · Christian Jørn

Dette nye mesterskab (World Mountain and Trail Running Championship), der er en kombination af både trail- og bjerløb, blev først udskudt fra november 2021 til februar 2022. Nu er det udskudt yderligere, og vil efter planen blive afholdt i november 2022 først. Den endelige dato er endnu ikke fastlagt.

Årsagen er som så mange andre udskydelser, bl.a. i lighed med den nylige nyhed om udskydelsen af VM Halvmaraton, at Covid-19 situationen i værtslandet og i hele verden gør det svært at afholde det sådan som man oprindeligt havde håbet. Mesterskabet skal stadig afholdes i Chiang Mai i Thailand som det hele tiden har været planen. Her i starten af november har de lokale og nationale myndigheder meldt en formodet genåbningsplan ud, og der ser udsigterne for sandsynligheden for at afholde et succesfuldt WMTRC dårlige ud. Derfor meldes denne udskydelse ud nu.

Læs mere i den officielle pressemeddelelse fra VMRA her.

© Copyright Dansk Atletik Forbund