Loading...

Fra finaledagen i Aarhus tilbage i 2019. Foto: Lars Møller.

Skole OL søger praktikant til forårssemestret 2022

11. november 2021 · Christian Jørn

Brænder du for at sprede bevægelsesglæde blandt børn og unge? Er du i gang med en uddannelse indenfor kommunikation eller sport og event? Og har du lyst til at prøve kræfter med arbejdet indenfor idrættens verden? Så er en praktikplads hos Skole OL lige noget for dig!

/Opslag for Skole OL

Som praktikant hos Skole OL, vil du få en masse praktisk erfaring med diverse kommunikations- og markedsføringsopgaver. Derudover vil du få et stort indblik i arbejdet med udvikling og afholdelse af events for børn og unge.

Dine arbejdsopgaver

Dine primære arbejdsopgaver er inden for kommunikation, og du vil skulle løse opgaverne i tæt samarbejde med kommunikationsteamet.

Du vil få hands-on erfaring med:

  • Udarbejdelse og eksekvering af kommunikationsplan før, under og efter Skole OL finalen, som afholdes den 14.-17. juni i Billund.
  • Koordinering af kommunikationsindsatser med Billund Kommune før, under og efter Skole OL finalen.
  • Opsøgende pressearbejde til f.eks. lokale og nationale medier.
  • Planlægning og evaluering af indsatser på vores sociale medier.
  • Direkte kommunikation til vores deltagere i form af informationsmails i forbindelse med stævner og finale.
  • Diverse administrative opgaver i forbindelse med finalen og Skole OL generelt.

 

Hvem søger Skole OL?

Skole OL søger en praktikant som:

  • er i gang med en relevant uddannelse indenfor kommunikation og markedsføring eller sport og event.
  • er struktureret og god til at skabe overblik med mange bolde i luften.
  • er udadvendt og initiativrig.
  • kan arbejde selvstændigt og tør tage ansvar.

Det vil være en fordel, hvis du:

  • har interesse for og gerne konkret erfaring med kommunikation og markedsføring af events.
  • har kendskab til WordPress, Adobe og MailChimp.
  • måske selv har været frivillig i en idrætsforening.
  • måske selv har en baggrund som idrætsudøver, og måske endda har kendskab til en af Skole OL’s sportsgrene.

 

Praktisk information

  • Praktikperiode: 1. februar – 30. juni 2022.
  • Arbejdstid: 20-37 timer pr. uge.
  • Sted: Du bliver en del af Skole OL's team i Brøndby i Idrættens Hus, hvor Skole OL er en del af Dansk Atletiks sekretariat. I perioden op til finalen vil der blive behov for, at du enkelte dage kan arbejde fra Skole OL's kontor i Billund, og at du kan være en del af finalen i Billund den 14.-17. juni 2022.
  • Løn: Praktikken er ulønnet.
  • Udstyr: Skole OL stiller en computer til rådighed i perioden.

 

Hvem er Skole OL?

Skole OL er Danmarks officielle olympiske aktivitet for skoleelever i 0.- 8. klasse. Skole OL skaber mere idræt i skolerne, styrker fællesskabet og giver storslåede idrætsoplevelser. Hvert år afholder Skole OL flere end 150 idrætsstævner, hvor op mod 80.000 skoleelever fra hele landet deltager. Stævnerne leder op til den store Skole OL finale, som i år afholdes for første gang i Billund. Her dyster over 12.000 elever over fire dage mod hinanden i 11 forskellige sportsgrene.

 

Har du spørgsmål til praktikforløbet, så kontakt endelig projektleder Janni Thrane på tlf. 28 86 84 02 eller janni@skoleol.dk.

 

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 10. december 2021. Ansøgningen skal sendes til  janni@skoleol.dk.

© Copyright Dansk Atletik Forbund