Status efter Dansk Atletiks Årsmøde: Hvordan ser fremtiden ud?
15. november 2021 · Christian Jørn
/På vegne af bestyrelsen
Der er lige blevet afholdt årsmøde i Dansk Atletik. Da det ikke var alle klubber, der kunne deltage, har vi lavet en lille video for at opsummere hovedpointerne fra årsmødet.
INVITATION TIL INTERNT INFORMATIONSMØDE DEN 6. DECEMBER 2021 MED BESTYRELSEN
Dette er også en invitation til et informationsmøde, der afholdes både fysisk og digitalt den 6. december kl 20-21.30 (forventes at tage cirka én time). Dette er et internt informationsmøde for Dansk Atletik. Her gennemgår vi den økonomiske situation, fremlægger vores løsning, og der åbnes op for spørgsmål. Mødet bliver afholdt i Aarhus (v. Aarhus Atletik- og Løbeakademi) med satellitmøder i byerne i Rønne og København (v. Idrættens Hus i Brøndby). Dansk Atletik og bestyrelsen vil være repræsenteret alle tre steder. Der er også mulighed for at koble sig på mødet via Teams.
Vi håber, at så mange som muligt har mulighed for at deltage, så vi som klubber og forbund sammen kan gå fremtiden i møde.