Loading...

Fra Nordenkampen 2020. Her Astrid Glenner-Frandsen i aktion på 60m. Foto: DECA Text&Bild.

NORDENKAMPEN 2022

Mesterskabskrav til Nordenkampen er offentliggjort

19. januar 2022 · Christian Jørn

Indendørs sæsonen er så småt i gang, og vi står også snart over for den første landsholdstur. Det er Nordenkampen i Sverige den 13. februar hvor vi stiller hold sammen med Island. Landsholdet udtages den 6. februar 2022, og resultater opnået siden 1. maj 2021 til 6. februar 2022 tæller med i vurderingen af hvem der skal udgøre landsholdet.

Nordenkampen indendørs 2022 skal afholdes den 13. februar 2022 i Uppsala, Sverige. Mesterskabskravene er netop offentliggjort, og man kan her se hvilke muligheder der for at komme med til Nordenkampen, der er en stor landsholdskamp mellem Finland, Sverige, Norge og Island+Danmark. Island og Danmark udgør her i lighed med tidligere år et samlet hold. Sammen med det Islandske Forbund stiller vi 2 udøvere pr. disciplin, og man går efter at stille det stærkeste hold.

Indstilling til landsholdet vil ske på baggrund af følgende kriterier:

  • Resultater opnået frem til og med søndag den 6. februar 2022, hvor også udendørs resultater fra den 1.maj 2021 inddrages.
  • Aktuel form – resultater opnået indendørs i 2022 frem til og med søndag den 6. februar 2022, særligt i internationale konkurrencer, vægtes højt.
  • Head-to-Head konkurrencer indendørs i 2022

 

Flere detaljer kan se på siden for Mesterskabskrav til Nordenkampen her.

© Copyright Dansk Atletik Forbund