Loading...

Mette Graversgaard da hun satte dansk rekord til DM. Foto: Sebastian Sund Frandsen.

DM

Mette Graversgaard kvalificeret til VM med ny dansk rekord på 2. dagen af DM

26. juni 2022 · Christian Jørn

2. dagen af DM i Aalborg bød på flere højdepunkter. Blandt andet havde vi Mette Graversgaard, der på 100m Hæk satte ny dansk rekord med 12.84 og samtidig klarede det direkte kvalifikationskrav til VM. Derudover så vi for første gang nogensinde hammerkaster, Katrine Koch Jacobsen, kaste over 71 meter på dansk grund. Læs nedenfor et referat af hver af lørdagens øvelser.

GENSE DM PÅ DRTV

Flere af lørdagens konkurrencer kan genses på DRTV her. Nedenfor under de forskellige øvelser er der angivet hvornår i streamen den enkelte øvelse vises.

Se resultater her (statletik.eu / PDF).

Billeder fra DM er her. Det er en forudsætning for, at man kan benytte billeder, at det gøres med tilladelse fra fotograf.

 

100m Kvinder

Gense indledende heats via DRTV fra 02:10:35 her.

Gense finalen via DRTV fra 03:58:17 her.

Den forsvarende mester, Mathilde U. Kramer (Frederiksberg IF), tog guldet igen i år med et resultat på 11.64 (+0.3). Sølv tog Astrid Glenner-Frandsen (Sparta Atletik & Løb) med 11.76, og bronze gik til Line Holm Jensen (Københavns IF) i en ny PR på 11.88. En af favoritterne til podiet, Louise Østergård (Randers Freja Atletik), kom desværre ikke til finalen, da hun desværre fik en DQ pga. tyvstart i indledende heats.

Ift. EM-kvalifikation så fik både Mathilde og Astrid højst sandsynligt hentet vigtige point. Pt. (uden DM resultaterne) er Mathilde placeret som nr. 42 på rankinglisten til EM og Astrid er placeret som nr. 52. Lige nu har den sidste der er placeret inden for Top 36 (36 atleter er kvoten til EM) 1124 point. Mathilde har 1111 point og Astrid har 1095 point. Det er her et godt resultat til DM kan være med til at hæve den pointscore. Det bliver interessant at følge i den kommende tid hvordan rankinglisten udarter sig. En der er direkte kvalificeret er vores danske rekordholder, Ida Karstoft (Sparta Atletik & Løb), der desværre måtte melde fra til dette DM pga. sygdom.

Screenshot 2022-06-27 At 10.47.56

Screenshot 2022-06-27 At 10.48.06 (1) 

 

100m Herrer

Gense indledende heats via DRTV fra 02:46:47 her.

Gense finalen via DRTV fra 04:05:25 her.

100m for herrer var på forhånd forholdsvist utilregneligt ift. at vurdere hvem der ville løbe med guldet. Vores danske rekordholder, Kojo Musah (Aarhus 1900 Atletik & Løb) stillede til start, men har over det sidste stykke tid haft problemer med ryggen, hvorfor det var usikkert hvor han var. Kojos SB var inden DM på 10.42, altså et godt stykke fra hans danske rekord til DM sidste år på 10.14. Og også et godt stykke fra de to øverste på årsranglisten, Frederik Schou-Nielsen (Sparta Atletik & Løb) med 10.24 og Emil Mader Kjær (Skive AM) med 10.25. Begge resultater blev sat til CAG tidligere i juni.

Frederik og Kojo sikrede sig avancement til finalen, men Emil fik i indledende heats desværre problemer med baglåret, så han undervejs måtte sætte tempoet ned, men gennemførte dog. Men intet avancement til Emil. Vi håber, at Emil kan komme sig inden de kommende internationale mesterskaber, hvor han er i spil til at være en del af stafetlandsholdet og pt. også er inden for en kvoteplads på rankinglisten til EM.

I finalen viste Kojo, at selvom sæsonen hidtil ikke har været optimal, så er han klar når det gælder. Med 10.28 og ny SB forsvarede Kojo guldet og sikrede sig vigtige point i forhold til en EM kvalifikation via ranking. Ingen danske herrer er pt. kvalificeret til EM via det direkte krav på 10.16. Men både Frederik Schou-Nielsen, Emil Mader Kjær, Kojo Musah og Simon Hansen (Aarhus 1900 Atletik & Løb) er pt. inden for Top 36 på rankinglisten (36 atleter er kvoten til EM). De er på listen i den nævnte rækkefølge. Kun tre atleter kan dog udtages. Kojo (der er den tredjebedst placerede dansker) ligger nr. 34 i skrivende stund.

Frederik Schou-Nielsen tog sølv med 10.39 og bronze gik til Tobias Gorgone Larsen (Sparta Atletik & Løb) med 10.62.

Et ungt og meget interessant navn, der var en del af 100m finalen, er 8. placerede Hector Wandt (Sparta Atletik & Løb). Hector er blot 16 år, og er gået fra tidligere i år at løbe 11.21 til at sætte PR fem gange i træk, så hans PR nu er nede på 10.64, der placerer ham som nr. 11 på den danske årsrangliste. Hector er udtaget til at repræsentere Danmark for første gang i landsholdsregi til EM U18 i juli (se udtagelsen).

 

Screenshot 2022-06-27 At 10.45.39 (1)

Screenshot 2022-06-27 At 10.45.48 (1) 

 

100m Hæk

Gense via DRTV fra 01:31:21 her.

Dagens højdepunkt var 100m Hæk, hvor Mette Graversgaard gav os en ny dansk rekord. Det var forventet, at vi ville se et hurtigt løb, da Graversgaard har haft et imponerende år hidtil med flere danske rekorder og de første sub 13 tider i hendes karriere. I 12.84 (+0.9) forbedrede Mette ikke blot sin egen danske rekord, men klarede også akkurat VM kvalifikationskravet på netop 12.84. Dermed skal vi se Mette konkurrere individuelt til både EM og VM senere i år. Resultatet gav hende endnu et dansk mesterskab. Det er Mettes 7. danske mesterskab i disciplinen siden 2012, hvor hun vandt det første gang.

Sølv tog Mathilde Heltbech (Frederiksberg IF) med en også meget flot tid på 13.28. Bronze gik til Annika Baun Haldbo (Sparta Atletik & Løb), der med 13.81 løb ind i ny PR og forbedrede en næsten 21 år gammel U20 rekord på 13.82 sat af Anne K. Andersen (Aabenraa IG) tilbage i 2001.

 

Screenshot 2022-06-28 At 01.23.31

 

110m Hæk

Gense via DRTV fra 47:12 her.

Ved 110m Hæk danmarsmesterskabet skulle vi for første gang i mange år finde en ny dansk mester efter Andreas Martinsen (Aarhus 1900 Atletik & Løb) indstillede elitesportskarrieren sidste år ved DM. Tre herrer har i år været under 15 sekunder, og to af disse stillede op til DM i år. Det var forhåndsfavoritten, Andreas Christoffersen (Sparta Atletik & Løb) samt den danske mester fra DM indendørs i år, Sebastian Sund Frandsen (Aalborg AM). 23/100-dele adskilte dem på årsranglisten inden DM, hvor Andreas Christoffersen i år har været hurtigst med 14.49. Sebastian havde inden dette DM meldt ud, at han ville indstille sin sportslige karriere, så mon det ville lykkes med en sidste guldmedalje?

De to forhåndsfavoritter lå i bane ved siden af hinanden. Andreas fik en bedre start end Sebastian, men fra 4. hæk begyndte Sebastian at hente mere og mere ind. Ved den tredjesidste hæk kom det angribende ben op fra dem samtidig, dog med en marginal føring til Andreas. Den føring holdt til mål, og med 2/100-dele i forskel tog Andreas guldet med 14.56. Sebastian kom i hans sidste løb ind i en ny PR på 14.58 og slog dermed en næsten to år gammel PR.

3. pladsen gik til Jonas Bjerremand (Aarhus 1900 Atletik & Løb) med 15.34.

Udover at deltage til DM som aktiv bidrog Sebastian Sund Frandsen også ved at tage billeder, der kan bruges af atleter og klubber mod at kreditere Sebastian. De kan hentes her: fredag (link), lørdag (link) og søndag (link). 

 

Screenshot 2022-06-28 At 01.23.36

 

400m Kvinder

Gense via DRTV fra 03:12:55 her (C, B og A finale)

Af de startende var Anna Øbakke Lange (Sparta Atletik & Løb) den med den bedste SB og nr. 2 på årsranglisten med 55.70. Nr. 1, Annemarie Nissen (Sparta Atletik & Løb), stillede ikke op på 400m uden hække. Det skulle som forventet blive et opgør mellem Anna Øbakke Lange og nr. 3 på årsranglisten, Anne Sofie Kirkegaard (Sparta Atletik & Løb), hvor Anna Øbakke Lange var favorit af de to. Dog formåede forsvarende mester fra 2021, Anne Sofie Kirkegaard, at tage guldet i ny SB på 55.01. Omtrent halvandet sekund senere kom Anna Øbakke Lange med 56.64. Opgøret mellem sølv og bronze blev meget tæt, og kun 1/100-del adskilte de to placeringer. Bronze tog Martha Danneskjold Rasmussen (Aarhus 1900 Atletik & Løb) med 56.65.

 

Screenshot 2022-06-28 At 01.13.11

 

400m Herrer

Gense via DRTV fra 03:23:14 her (B og A finale)

Benjamin Lobo Vedel (Sparta Atletik & Løb) løb tidligere i år 45.52 og var blot 2/100-dele fra at slå Nick Ekelund-Arenanders (Hvidovre AM) danske rekord på 45.50. Begge stillede til start i feltet. Og herudover var en af favoritterne til podiet, Gustav Lundholm Nielsen (Sparta Atletik & Løb), også til start. Forsvarende mester fra 2021 var Nick med 47.57 som det vindende resultat i Odense sidste år. Det skulle vise sig, at der skulle løbes en del hurtigere i år. Benjamin lagde rigtig hurtigt ud og var klart i front fra start af. Men med 100m igen tog trænings- og klubkammerat, Gustav, en del meter på Benjamin. Benjamin lagde en del mere aggressivt ud på de første 200m end Gustav, og det så vi resultatet af nu. Det viste sig dog at være nok til at holde Gustav stangen, og med 46.27 løb Benjamin ind til guldet og tog det som forventet. Gustav kom ind blot 3/100-dele efter i 46.30, der er hans næsthurtigste løb nogensinde. Bronze gik til Nick med 47.90.

 

Screenshot 2022-06-28 At 01.13.06

 

1500m Kvinder

Gense via DRTV fra 58:01 her.

1500m blev fra start af kontrolleret af Stina Troest (Sparta Atletik & Løb). Stina kom i 2016 i EM finalen på 400m Hæk, men er sidenhen skiftet til at være M/L løber, og har senest i år præsteret ny dansk årsbedste på 800m med 2:04.26 godt og vel 10 dage før DM. Derudover viste Stina ved Royal Run elitemilen, at hun står rigtig stærkt i år. Her kontrollerede hun også løbet fra start, og vandt foran vinderen fra Royal Run elitemilen i 2021, Sofia Thøgersen (Sparta Atletik & Løb). Sofia Thøgersen skulle også vise sig at være Stinas største konkurrent på 1500m'eren. Også den danske mester på 800m fra 2021 ville være med. De tre lå fra start af i front med Stina forrest, men med det resterende felt lige bagefter. Første runde blev rundet i omkring 71. sekunder. Med én omgang tilbage trak Sofia Thøgersen op ved siden af Stina, og de tre omtalte skilte sig her af fra resten af feltet. Med 300m igen blev der åbnet et hul op til tredjeplacerede, Mia. Skulle Stina gentage hvad der skete til Royal Run elitemilen? Med mindre end 50 meter igen tog Sofia føringen i en spurt, og det holdt til mål. Sofia blev dansk mester, Stina tog sølv i ny PR, og Mia tog bronze.

 

Screenshot 2022-06-28 At 01.16.19

 

1500m Herrer

Gense via DRTV fra 01:10:30 her.

UH guld 2020 800m og 1500m. 

Nick Rostgaard Jensen (Vejle IF) tog føringen fra start med Christoffer Frost-Jensen Johansen (Bagsværd AC) og Kristian Uldbjerg Hansen (Randers Freja Atletik) lige bagved. Den bedst placerede på årsranglisten, Andreas Lindgreen (Sparta Atletik & Løb) lå placeret som nr. 5 lige efter Jacob Ildbjerg Stengaard (Odense Atletik). Nick satte fra start et langsomt tempo som Christoffer ikke ville være med til. Så efter 100m tog Christoffer føringen. Første omgang blev rundet i omkring 63 sekunder. Efter 2:20 kom Jacob Stengaard op bag ved Christoffer i takt med, at tempoet blev øget. Med 400m igen var Nick Rostgaard Jensen og Conrad Lind (Sparta Atletik & Løb) skilte fra frontgruppen, der nu bestod af Christoffer Frost-Jensen Johansen, Jacob Ildbjerg Stengaard, Kristian Uldbjerg Hansen og Andreas Lindgreen. Med omkring 250 meter igen satte den forsvarende mester, Christoffer, tempoet markant op. Det holdt hele vejen til mål, og dermed blev han dansk mester på 1500m for andet år i træk. 2. pladsen gik til den danske mester fra 2020, Kristian Uldbjerg Hansen, der på opløbet fik løbet indenom Jacob Ildbjerg Stengaard, der tog bronze. De tre løbere kom i mål inden for ét sekund. 

Ingen af de første fire satte PR. Det gjorde til gengæld de fire sidste. Se nedenfor.

 

Screenshot 2022-06-28 At 01.16.13

 

3000m Forhindring Kvinder

Gense dele af konkurrencen via DRTV fra 01:44:55 her.

Danmarsmesterskabet på 3000m Forhindring viste sig tidligt at skulle blive afgjort mellem nr. 3 og 4 på årsranglisten, hhv. Mathilde Diekema Jensen (Aarhus 1900 Atletik & Løb) og Juliane Hvid (Sparta Atletik & Løb). Deres SB var inden konkurrencen på 10:38.38 for Mathilde og 10:46.66 for Juliane. Fra start af fik disse to en mindre føring foran Laura Astrup (Aarhus 1900 Atletik & Løb). Føringen blev langsomt udbygget, og danmarksmesterskabet skulle altså afgøres mellem Mathilde og Juliane. Juliane formåede at vinde i et spurtopgør og tog altså guldet med mindre end ét sekund ned til sølvmedaljetager, Mathilde. Begge formåede at sætte ny PR. Med til historien hører, at dette var Julianes blot andet forhindringsløb nogensinde. Hendes første løb var for lidt over en måned siden i maj, hvor hun præsterede de føromtalte 10:46.66. Bronze gik til Laura Astrup.

 

Screenshot 2022-06-28 At 01.21.30

 

3000m Forhindring Herrer

Gense via DRTV fra 15:07 her.

Jakob Dybdal Abrahamsen (Aarhus 1900 Atletik & Løb) dominerede herrernes 3000m Forhindring. Fra startfløjtet lagde Dybdal sig forrest og lå der til mål. Allerede på første omgang skabte Dybdal et hul. Dybdal var også favoritten af løberne i feltet, hvor alle danskere til start var sikret en medalje gennemførte de med et resultat. Der var kun tre danskere til start, og så franske Paul Hardiville (Bagsværd AC), der stillede op uden for DM konkurrencen. Dybdal blev dansk mester i 2019, 2020, 2021 og nu for fjerde gang i træk her i 2022.

De resterende medaljer skulle fordeles mellem Khavaquiah Rasmussen (Sparta Atletik & Løb) og Esben Krogh Rasmussen (Sparta Atletik & Løb). Begge har forbedret deres PR denne sæson. Khavaquiah lykkedes i slutningen af maj med et komme under 9 minutter for første gang med et resultat på 8:56.33. Esben løb i starten af maj hans nuværende PR på 9:02.50. Khavaquiah førte de to gennem løbet til DM fra start af. Efter 6:21 skete det, der kan ske på 3000m Forhindring. Esben fik ikke den forreste fod op på forhindringsbommen og styrtede derfor i vandgraven, men kom hurtigt op igen. Dog var der skabt et hul til Khavaquiah, der viste sig for stort at lukke på trods af et ihærdigt forsøg på især sidste runde, hvor hullet ved målstregen endda var lukket til at være under 1 sekund. Khavaquiah tog derfor sølv, og Esben tog bronze.

For vores danske mester, Jakob Dybdal Abrahamsen, bliver den kommende tid spændende for så vidt angår en mulig EM kvalifikation. Det direkte krav er 8:30.00 som Ole Hesselbjerg (Sparta Atletik & Løb) samt unge Axel Vang Christensen (FIF Hillerød) begge har klaret. Kvalifikationen lukket den 26. juli 2022. Udover at komme med på direkte krav kan man komme med via ranking. Der tages 34 atleter med, og på rankinglisten er Dybdal pt. placeret på et af de yderste mandater som nr. 33. Dybdals hidtidigt bedste resultat i kvalifikationsperioden målt på tiden (og ikke rankingpoint) er 8:37.24.

 

Screenshot 2022-06-28 At 01.21.26

 

Stangspring Herrer

Gense via DRTV fra 29:54 her.

Favoritten her var dansk mester fra de sidste to år, Nikolaj Graves (Sparta Atletik & Løb). I 2020 gav 4.80 et mesterskab, og i 2021 krævede det 5.00. Nikolaj gik ind på 4.60 og klarede dette i 1. forsøg. Dernæst klarede han 4.75 i første forsøg også, og her tog han det danske mesterskab, da sølvmedaljetageren og den lokale favorit, Jakob Holt Jensen, brugte tre forsøg på at komme over 4.75. Jakob havde forud for DM kun ét resultat. Det var 4.20 fra 10 dage før. Så de 4.75 er en stor forbedring af hans SB. 3. pladsen tog Aske Petersen (Sparta Atletik & Løb) med et spring på 4.60.

Nikolaj Graves gik videre på 4.90 og lykkedes i 3. forsøg. Mere blev det ikke til efter 3 mislykkede forsøg på 5.01, der havde været nyt dansk årsbedste var det lykkedes. De 4.90 var dog en tangering af det danske årsbedste på 4.90 sat af Nikolaj Grønbech (Sparta Atletik & Løb) i slutningen af maj.

 

Screenshot 2022-06-28 At 01.33.16

 

Højdespring Herrer

Gense via DRTV fra 02:28:02 her.

De sidste to års danske mester, Mads Moos Larsen (Aarhus 1900 Atletik & Løb), genvandt guldet. Han gik ind i konkurrencen på 1.90 og klarede 1.90, 1.94 og 1.97 i første forsøg. Efter 1.94 i 1. forsøg havde han sikret sig guldet, da Sofus Olivarius Vølund (Sparta Atletik & Løb) klarede denne højde i sit andet forsøg. Sofus tog sølvet med de 1.90.  Bronze gik til Jonas Strunge (Hvidovre AM) med et spring og SB på 1.85.

 

Screenshot 2022-06-28 At 01.30.00

 

 

Hammerkast Kvinder

Gense dele af konkurrencen via DRTV fra 03:04:50 her.

Syv gange har Katrine Koch Jacobsen (Sparta Atletik & Løb) kastet over 71 meter. Alle gangene har dog været i udlandet, så spørgsmålet var om vi på dansk grund ville se et kast af det omfang her til DM. Katrine har de sidste par år virkelig hævet sit niveau, men med hendes 74.22 kast tidligere i juni forbedrede hun sin egen danske rekord på 71.09A fra sidste år og hævede hendes niveau til at være verdensklasse. Med det resultat er hun pt. placeret som nr. 11 i verden og nr. 6 på europaranglisten. Hun er kvalificeret til både EM og VM. Og her til DM skuffede hun ikke. I anden runde sikrede hun sig det forventede DM guld med et kast på 64.18 som ingen andre kunne matche. Men det stoppede ikke her. I næstsidste runde og sidste markering fik vi det at se. Det blev rigtig langt. 71.06 blev kastet målt til, og det var til stor begejstring for alle der i forbindelse med DM-Ugen var kommet til Skovdalen Atletikstadion.

Sølv gik til klub- og træningskammeraten, Liv Nedergaard (Sparta Atletik & Løb), med et kast på 59.61. Bronze tog Iben Pusle Dahl (Skive AM) med et kast på 51.81. Vi skal i starten af juli se Iben til EM-U18, hvor hun netop er blevet udtaget.

 

Screenshot 2022-06-28 At 01.51.32

 

Kuglestød Kvinder

Gense via DRTV fra 01:38:55 her

Dansk mester blev Thea Jensen (Hvidovre AM), der har haft et imponerende år. Med et stød på 16.97 i juni tog Thea den danske rekord. Det var den sidste af de kvindelige danske rekorder i kuglestød Thea manglende. Med den i hus er Thea nu indehaver af alle årgangs- og ungdomsrekorder samt seniorrekorden. Thea studerer i Florida i USA, men er hjemme i Danmark over sommeren, og vi havde både fornøjelsen af at se hende til CAG sidste uge, og nu også ved DM. 1. runde blev dog ikke med et resultat til Thea. Derfor lagde Nickoline Skifter Andersen (Sparta Atletik & Løb) sig i front med et stød på 14.16. Det ændrede sig dog i anden runde hvor Thea stødte vinderstødet på 15.77, som blev et resultat ud af to for Thea. 15.46 blev det til i næstsidste runde. Nickoline lagde sig dermed som nr. 2, og den placering holdt hun fast i gennem alle runderne. Hun forberede sit resultat i 3. runde til sit længste kast på dagen, 14.35. Bronze sikrede Maria Sløk Hansen (Hvidovre AM) sig fra 1. runde med et stød på 13.86. Dette blev forbedret til 14.33 i næstsidste runde, og altså blot to centimeter fra Nickoline resultat på 14.35.

 

Screenshot 2022-06-28 At 01.44.51

 

Spydkast Kvinder

Favoritten Liv Cantby (Korsør AM) vandt her. Liv studerer til dagligt i Texas i USA, men er hjemme nu. Og vi fik fornøjelsen af at se hende til DM. Fra første runde var danmarsmesterskabet sikret med et kast på 46.28. Føringen udbyggede Liv i 2. runde med det længste kast på dagen, 48.34, der er lidt omkring halvanden meter kortere end Livs SB fra 2021 på 49.89 tilbage fra marts. Det var Livs tredje mesterskab i træk ud af nu fire vundne mesterskaber.

2. pladsen skulle ifølge årsranglisten formentlig blive afgjort mellem Karla Schärfe (Sparta Atletik & Løb) og Caroline Bredsten Henriksen (Frederiksberg IF), der lå meget tæt med deres SB. Inden DM havde Karla kastet 43.18, og Caroline havde kastet 43.10. Stærkest af de to til DM var Karla, der med et kast og ny SB på 44.37 allerede i 1. runde sikrede sig sølvet. Carolines længste kast var 41.01 i 3. runde.

 

Screenshot 2022-06-28 At 01.54.11

 

Diskoskast Herrer

Gense dele af konkurrencen via DRTV fra 02:01:00 her.

Forhåndsfavorit, Emil Mikkelsen (Odense Atletik), tog føringen fra start med et kast på 54.91. Ingen kom i nærheden af det, og Emil forbedrede det i tredje runde til 57.19, der blev det længste kast på dagen. Emil blev derfor dansk mester i disciplinen for 9. gang. Sølv tog Kristoffer Thomsen (Aarhus 1900 Atletik & Løb), der indtog 2. pladsen fra første runde med et kast på 48.89. Det blev forbedret i anden runde til 50.14. Dermed forberede Kristoffer sig fra en 4. plads ved sidste års DM. Bronze gik til Morten Nielsen (Esbjerg AM) med et kast og ny PR på 46.36. Det er en forbedring på næsten to meter af hans tidligere PR på 44.91 fra tidligere i juni.

 

Screenshot 2022-06-28 At 01.47.46 

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund