Loading...

Ny bestyrelsesformand i Dansk Atletik, Christina Schnohr, inviterer til virtuel kontortid hver 14. dag via en Zoom forbindelse. Mødet er for alle.

BESTYRELSE

Ny bestyrelsesformand, Christina Schnohr, inviterer til virtuel kontortid hver 14. dag

04. juli 2022 · Christian Jørn

Fra den 31. juli starter Dansk Atletiks bestyrelsesformands nye initiativ mod mere åbenhed hvad angår bestyrelsens arbejde. Der inviteres til et virtuelt møde, der fungerer som kontortid, på Zoom søndag hver 14. dag fra kl. 20-21.

Formand Christina Schnohr vil deltage hver gang, og det kan ske, at enkelte fra den resterende bestyrelse deltager. Mødet vil indeholde en kort orientering om status, og ellers vil der være åbent for spørgsmål eller kommentarer de deltagende måtte have. Man er som deltagende velkommen til forud for møderne at sende spørgsmål eller oplæg til formanden, der så kan forberede sig ud fra det.

Mødet er for alle, der er interesseret i bestyrelsens arbejde eller måtte have anden atletikinteresse.

Møderne vil blive optaget og lagt på Dansk Atletiks Youtube-kanal efterfølgende.

Har man spørgsmål eller kommentarer til møderne kan man rette henvendelse til formand, Christina Schnohr, via cwsc@sund.ku.dk.

 

LINK TIL ZOOM MØDE

Deltag i Zoom møde (følg link). Hvis man spørges om kode er det ’321go’.

© Copyright Dansk Atletik Forbund