Loading...

Sofia Thøgersen kvalificerede sig til finalen på 2000mF med en sikker 1. plads. Foto: DECA Text&Bild.

EM-U18 JERUSALEM

6 danske landsholdsatleter avancerede videre på 1. dagen af EM-U18

04. juli 2022 · Christian Jørn

Fem personlige rekorder, én tangering af personlig rekord, to kvalificeret til finaler og fire kvalificeret til semifinaler. Det var hvad første dag af EM-U18 blandt andet bød på for de danske landsholdsatleter.

Samtlige af dagens deltagende har imponeret denne sæson. De er alle undtagen én kommet til mesterskabet med en sæson hvor de har haft sat personlig rekord på den distance de i dag stillede op på. For flere af udøverne var dagens konkurrencer deres landsholdsdebut.

 

LINKS

 

Først i konkurrence var Sofia Thøgersen (Sparta) på 2000mF. Det var en tidlig start kl. 08:15 israelsk tid, men det forhindrede ikke Sofia i at avancere til finalen. Det blev til 6:45.31 og en sikker 1. plads (Q) i Sofias første 2000m Forhindringsløb i år. Finalen er den 6. juli kl. 09:30. Sofias personlige rekord er 6:24.51 fra 2021.

THØGERSEN Sofia _8DS_1079_

Sofia Thøgersen til EM-U18. Foto: DECA Text&Bild.

 

På 2000mF i et andet heat havde vi danske Lærke Thygesen (Randers Freja Atletik), der præsterede 7:28.97 og en 13. plads i sit heat.

THYGESEN Lærke _6432

Lærke Thygesen til EM-U18. Foto: DECA Text&Bild.

 

Julius Haansbæk Mortensen (Sparta) var den næste dansker i aktion. Det var i stangspring kvalifikation gruppe B. Julius præsterede at tangere sin personlige rekord med 4.60 og tog en 21. plads i kvalifikationen. 4.75 havde været nok til at gå videre.

MORTENSEN Julius Haansbæk _8DS_1262_

Julius Haansbæk Mortensen til EM-U18. Foto: DECA Text&Bild.

 

Så havde vi Jónas Isaksen Gunnleivsson (Bragdið) på 400m. Her præsterede Jónas ny personlig rekord på 49.19. Jonas har haft en imponerende sæson med personlig rekord 17 ud af de 24 gange han har stået på startstregen i 2022. Her ved EM-U18 var hans præstation på 400m blot 13/100-dele fra avancement. 400m var ikke den eneste disciplin Jónas konkurrerede i i dag. Der var også længdespring. Se nedenfor.

GUNNLEIVSSON ISAKSEN Jo ́nas _777_6587_

Jónas Isaksen Gunnleivsson til EM-U18. Foto: DECA Text&Bild.

 

Eneste dansker på 1500m var også i aktion i dag. Det var Siv Bertelsen (Atletikklubben Heden). Det blev her til 4:40.87 og en 11. plads i sit heat. Siv levede næsten op til sit bedste. Det var omkring 3 sekunder fra personlig rekord og sæsonbedste på 4:38.04. 4:34.91 havde været nok til at gå videre på tid. Siv har haft en rigtig flot første halvdel af sæsonen. Har sat 11 personlige rekorder ud af 15 resultater. På alle distancer hun har stillet op i her i 2022 har hun sat personlig rekord. Siv vandt endda bronze til DM for seniorer indendørs på 1500m.

BERTELSEN Siv _6540

Siv Bertelsen til EM-U18. Foto: DECA Text&Bild.

 

Eneste kvalificerede danske hammerkaster, Iben Pusle Dahl (Skive AM), var også i aktion. Det var desværre ikke lige dagen, og det blev ikke til nogen markeringer. Det ændrer dog ikke på, at Iben har haft en meget flot sæson, hvor hun startede sæsonen med personlig rekord i hammerkast på 56.19 og sidenhen har haft forbedret den hele tre gange til nu at være 59.92. Også med den større hammer på 4.0 kg har hun sat personlig rekord med 51.81 til DM i Aalborg sidste weekend.

DAHL Iben Pusle _8DS_1346_

Iben Pusle Dahl til EM-U18. Foto: DECA Text&Bild.

 

Om aftenen galdt det længdespring, hvor Jónas Isaksen Gunnleivsson samt klubkammeraten Eiri Glerfoss (Bragdið) havde kvalificeret sig. De var i hver deres gruppe. Længste forsøg for Eiri var 7.03 (+2.9), dog med for meget vind til at tælle som en ny personlig rekord, men det talte i konkurrencen Satte dog i et andet spring personlig rekord med 6.97 (+1.2). Det er kun to gange i år, at Eiri ikke har personlig rekord når han har stillet til start. På netop længdespring har Eiri sat personlig rekord alle fem gange han har sprunget. De 7.03 var desværre ikke nok til avancement. Den yderste der gik videre til finalen havde 7.09. En der gik videre til finalen var førnævnte Jónas Isaksen Gunnleivsson. Med 7.15 (+1.9) forbedrede han sin personlige rekord med hele 30 cm fra 6.85 til de nu 7.15. Resultatet gav en 11. plads og avancement til finalen (q) der er i morgen den 5. juli kl. 18:04. 

Sebastian Abilgaard Glyb (Holte Atletik) var i aktion på 110mH (91.4 cm) 1. runde. Det blev her til 14.20w (+2.2) og 5. plads i sit heat samt avancement på tid (q) til semifinalerne i morgen den 5. juli kl. 16:00.

M 110m Ha ̈ck _6883

Sebastian Abilgaard Glyb til EM-U18. Foto: DECA Text&Bild.

 

På 100m Hæk 1. runde konkurrerede Klara Bjerregaard (Randers Freja Atletik). Det blev her til 14.66w (+2.1) og en 7. plads i sit heat.

På 100m havde vi tre atleter der avancerede sig videre til semifinalerne i morgen den 5. juli. Det var Hector Wandt (Sparta), Valentin Jensen (Sparta) og Frederikke Vestergaard Voss (Aalborg AM). Hector gik videre med 10.67 (+1.5) og en 2. plads i sit heat (Q). Klubkammeraten Valentin Jensen satte ny personlig rekord fra 10.84 til 10.72 (+0.7) og en 4. plads i sit heat, og gik videre på tid (q). Semifinalerne er den 5. juli kl. 17:00. Evt. finale for de to er den 5. juli kl. 19:00.

Isak Hughes _777_7135_

Valentin Jensen til EM-U18. Foto: DECA Text&Bild.

 

Frederikke Vestergaard Voss satte også ny personlig rekord i indledende runde på 100m. Her blev det til 12.16 (+1.8) og en 5. plads i heatet. Frederikke gik videre på tid (q). Semifinalerne  er den 5. juli kl. 16:45. Evt. finale for Frederikke er 5. juli kl. 18:45. (PB+SB 12.18).

 

OPDATERET PROGRAM INKL. RESULTATER OG STARTLISTER FOR EM-U18

Sidst opdateret 6. juli kl. 00:19

  • Mandag 4. juli
    • ➡️ Sofia Thøgersen / 2000mF indl. heat 1 / 6:45.31 1. plads h1 (Q) / Kvalificeret til finalen den 6. juli kl. 09:30 / (PB 6:24.51 2021)
    • Lærke Thygesen / 2000mF indl. heat 2 / 7:28.97 13. plads h2 / (PB+SB 7:14.76)
    • =⚡️Julius Haansbæk Mortensen / Stang kval. grp. B / 4.60 21. plads / (PB+SB 4.60)
    • Siv Bertelsen / 1500m heat 2. 4:40.87 11. plads / (PB+SB 4:38.04)
    • Iben Pusle Dahl / Hammer (3 kg) kval. grp. B / NM (ingen markering) / (PB+SB 59.92)
    • ⚡️ Jónas Isaksen Gunnleivsson / 400m heat 2 / 49.19 3. plads / (PB+SB 49.67)
    • ⚡️ Eiri Glerfoss / Længde grp. A / 7.03 (+2.9) 15. plads / (PB+SB 6.83)
    • ⚡️➡️  Jonas Gunnleivsson / Længde grp. B / 7.15 (+1.9) 11. plads (q) / Kvalificeret til finalen den 5. juli kl. 18:04 / (PB+SB 6.85). 
    • ➡️  Sebastian Abilgaard Glyb / 110mH (91.4 cm) R1 heat 2 / 14.20w (+2.2) 5. plads h2 (q) / Kvalificeret til semifinalerne den 5. juli kl. 16:00. Finalen er 5. juli kl. 18:15 / (PB+SB 14.46)
    • Klara Bjerregaard / 100mH (76.2 cm) R1 heat 1 / 14.66w (+2.1) 7. plads h1 / (PB+SB 14.32) 
    • ➡️  Hector Wandt / 100m R1 heat 1 / 10.67 (+1.5) 2. plads h1 (Q) / Kvalificeret til semifinalerne den 5. juli kl. 17:00. Finalen er 5. juli kl. 19:00 / (PB+SB 10.64).
    • ⚡️➡️  Valentin Jensen / 100m R1 heat 5 / 10.72 (+0.7) 4. plads h5 (q) / Kvalificeret til semifinalerne den 5. juli kl. 17:00. Finalen er 5. juli kl. 19:00 / (PB+SB 10.84)
    • ⚡️➡️  Frederikke Vestergaard Voss / 100m R1 heat 2 / 12.16 (+1.8) 5. plads h2 (q) / Kvalificeret til semifinalerne 5. juli kl. 16:45. Finalen er 5. juli kl. 18:45 / (PB+SB 12.18).
  • Tirsdag 5. juli
    • ⚡️➡️  Joel von de Ahé / 400mH R1 heat 2 / 54.24 3. plads i heat (Q) / Kvalificeret til SF 6. juli kl. 08:55. (PB+SB 55.36).
    • Frederikke Vestergaard Voss / 200m R1 heat 3 / 25.48 6. plads i heat (PB+SB 25.04).
    • ➡️  Mathias Højen / 200m R1 heat 4 / 21.63 (+2.3) 3. plads (Q) / Kvalificeret til SF 6. juli kl. 17:30 / (PB+SB 21.72)
    • ⚡️ Sebastian Abilgaard Glyb / 110mH (91.4 cm) SF heat 2 / 14.31 (+0.4) 7. plads i heat / (PB+SB 14.46)
    • Frederikke Vestergaard Voss / 100m SF heat 2 / 12.07w (+2.8) 8. plads i heat / (PB+SB 12.18)
    • Hector Wandt / 100m SF heat 1 / 10.58w (+3.2) 4. plads i heat / (PB+SB 10.64).
    • Valentin Jensen / 100m SF 1 / 10.79w (+3.2) 7. plads i heat / (PB+SB 10.84)
    • 🏁 Jonas Gunnleivsson / Længde finale 6.85 (+0.8) 11. plads / (PB+SB 6.85).
  • Onsdag 6. juli
    • Anne Juul Jensen / Diskos kval. grp. A / 40.26 14. plads / (PB+SB 47.72). 
    • Adam S. Lind / 10-kamp 100m / 11.34 (+1.2) 7. plads i heat, 786 point (786 point samlet og nr. 16 samlet) / (PB+SB 11.29)
    • Freja Veicherts / Diskos kval. grp. B / 35.64 20. plads / (PB+SB 42.64)
    • ⚡️ Adam S. Lind / 10-kamp længde grp. A / 6.42 (+1.5) 17. plads, 679 point (1465 point samlet og nr. 18 samlet) / (PB+SB 6.39)
    • ➡️  Stafet (Valentin Jensen, Hector Wandt, Jónas Gunnleivsson Isaksen, Mathias Højen) / Medley Relay / 1:54.19 1. plads i heat WU20L / Avancerer til finalen 7. juli kl. 20:05.
    • ⚡️ Joel von de Ahé / 400mH SF heat 1 / 54.09 5. plads i heat / (PB+SB 54.24).
    • Camilla Urup Colstrup / Spyd (500g) kval. grp. A / 44.66 17. plads / (PB+SB 46.71). 
    • 🥉🏁 Sofia Thøgersen / 2000mF F / 6:29.68 3. plads / (PB 6:24.51 2021 + SB 6:45.31)
    • Adam S. Lind / 10-kamp kuglestød grp. A / 10.04 26. plads, 488 point (1953 point samlet og nr. 22 samlet) / (PB+SB 12.47).
    • Adam S. Lind / 10-kamp højdespring grp. A / 1.57 25. plads, 441 point (2394 point samlet og nr. 24 samlet) / (PB+SB 1.69).
    • Mathias Højen / 200m SF heat 2 / DQ TR16.8 / Kvalificerede sig fra 1. runde med 21.63w (+2.3) og en 3. plads i heat (Q) / (PB+SB 21.72)
    • 🥇🏁 19:15 - Sofia Thøgersen / 3000m finale / 9:20.56 1. plads (PB+SB 9:16.09)
    • Adam S. Lind / 10-kamp 400m Heat 1 / DNS (DNF 10-kamp) / (PB+SB 53.34)
  • Torsdag 7. juli. Følger når heats er tildelt fra European Athletics.
    • 🏁 20:05 - Stafet / Medley Relay / Kvalificerede sig til finalen med 1:54.19 og en 1. plads i indledende heats med WU20L.

 

=⚡️ PB

⚡️   PB

➡️   Videre avancement


 Du kan som altid følge med på AKTUELT-siden her hvor vi løbende opdaterer.

© Copyright Dansk Atletik Forbund