Loading...

Billede: Günter, Pixabay

Dommeruddannelse

Sidste chance for at forny udløbende dommerkort

28. oktober 2022 · Katja Salivaara

Hver dommerkort er gyldig i 5 år, og skal fornys med genopfriskningskursus inden udløbsdatoen. Da det ikke var muligt at arrangere dommerkurser i en længere coronaramt periode, blev dommerkortenes gyldighed forlænget. Genopfriskningskurserne blev genoptaget i december 2021, og siden det er over 100 dommerkort blevet fornyet. Nu skal vi tage det sidste ryk med fornyelsen af de ældre dommerkort. Forlængelsen ophæves, hviket betyder at

alle* dommerkort med udløbsdato enten den 31.12.2020, 31.12.2021 eller 31.12.2022 skal fornys inden 31.12.2022.

*gælder ikke for starterkort eller kapgang, som har sine egne, selvstændige dommeruddannelsesspor.

Bliver dommerkortet ikke fornyet inden udgangen af året, mister det sin gyldighed. For at opnår et gyldigt dommerkort efter det allerede er udløbet, skal man deltage i dommerkursus 2 igen.

Den sidste mulighed for genopfriskning finder sted i november, og foregår online. Kursusdatoerne er som følger:
Genopfriskning af dommerkort i kast: 22. november kl. 19-20 (online)
Genopfriskning af dommerkort i løb: 23. november kl. 18-19 (online)
Genopfriskning af dommerkort i spring: 23. november kl. 19:30-20:30 (online)

Det er gratis af deltage i genopfriskningskurset, som består af selvstudier og fælles onlinemøde. Tilmelding skal ske via Connect senest søndag den 13. november.

Alle indehavere af dommerkort med omtalte udløbsdatoer skulle have modtaget en mail om kurset. Er dette ikke sket, kontakt venligst Katja Salivaara (katja@dansk-atletik.dk) for at få rettet mailadressen i dommerdatabasen. 

© Copyright Dansk Atletik Forbund