50.000 kr. i puljen til Hjortens Legat - søg senest den 1. december
02. november 2022 · Dansk Atletik
200.000kr har allerede gjort en forskel for ungdoms- og talentaktiviteter i Dansk Atletik. Nu er der igen en mulighed for støtte til initiativer på Sjælland
I 2016 donerede foreningen Hørsholm Atletik og Motion "Hjorten" 500.000kr til DAF. Under Covid-19 pandemien var udlodninger fra donationen sat på pause. Nu udlodes en ny portion på 50.000kr til glæde for nye initiativer.
Hjortens Legat retter sig mod "Ungdomsarbejdet på Sjælland og gerne i Nordsjælland", som det er "Hjortens" ønske. Årligt skal der i alt uddeles 50.000 kr. DAF varetager opgaven med at fordele pengene til ungdoms- og talentarbejde. Intiativer der tænker nyt eller understøtter arbejdet med SkoleOL vil blive vægtet i vurderingen.
Sidste frist for ansøgning er torsdag den 1. december. Årets udlodning vil blive bekendtgjort på DAFs hjemmeside inden jul.
Om legatet
Beløbet gives til aktive, trænere, klubber eller træningscentre, hvor der vises vilje og evne til at arbejde målrettet og kontinuerligt på at forbedre de aktives resultater og det generelle vidensniveau. Der lægges vægt på at arbejdet foregår i et positivt træningsmiljø, der kan være et eksempel til efterfølgelse for andre.
Vurdering af indkomne ansøgninger vurderes af et udvalg bestående af en repræsentant fra en Nordsjællandsk klub, en repræsentant fra DAFs administration, samt en kontaktperson til Foreningen Hjorten.
Begrundede ansøgninger om at modtage støtte skal sendes til daf@dansk-atletik.dk senest den 1.december 2022 - hent ansøgningsskema HER