Her er du: Forside > Uddannelse > Event og Projektleder > Make Sports Happen (1)
(slothphotos.dk)
Eventprojektuddannelse for unge mellem 15-25 år
07. november 2017 · DAF
Vil du lære at lave events, og har du lyst til at gøre en forskel for sporten og din klub? Så er Danmarks Idrætsforbunds event-projektlederuddannelse noget for dig!
Uddannelsen strækker sig fra januar til april, hvor du på tre weekendsamlinger og i et praktisk idrætsprojekt udvikler dig som projektleder. Vi giver dig mulighed for at sætte dine ideer og kreativitet i spil på en måde, som også vil udvikle og præge dansk idræt. Du vil møde engagerede unge, få kompetent og spændende undervisning og få masser af fede og udfordrende oplevelser i hele forløbet.
Kursusdelen i 2018 varetages af Dansk Atletik Forbund ved kursusleder Line Lykkehøj, som også er ungdomsleder i Odense Atletik/OGF
NB! Kurset er i gang. Efter planen vil et nyt hold starte op i 2019.
For yderligere informationLæs vores brochure om Make Sports Happen her - og hold øje med mere nyt om Make Sports Happen-uddannelsen på vores facebook side her.
Hvis du har spørgsmål til Make Sports Happen så kontakt Morten Nielsen tlf. 5091 7950 / 4326 2308 eller morten@dansk-atletik.dk