Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2015 > 11-16 Team Danmark uddannelser
Har du søgt om sportslig godkendelse? Deadline er d. 15. januar
01. januar 2016 · Jeppe Weinreich
Påtænker man at starte på en ungdomsuddannelse i 2016-17, så skal DAF først godkende, at det tilstrækkelige sportslige niveau er til stede. Ud over at opfylde nogle specifikke sportslige krav, kræves det som noget nyt, at man er tilknyttet den decentrale talentudvikling (DTU).
Det kræver en fleksibel uddannelsesinstitution, hvis man ved siden af lektierne har høje sportslige ambitioner. Det er baggrunden for, at Team Danmark i flere år nu har haft et samarbejde med 21 elitekommuner i landet. Her bliver uddannelsesforløbet tilrettelagt således, at der er plads til begge dele. MEN for at komme ind under ordningen skal man have et vist sportsligt niveau, som Dansk Atletik Forbund skal godkende. Ansøgningsfristen er den 15. januar, så det er ikke for tidligt at gå i gang.
Informationsmøder
Med henblik på den kommende skolestart i 2016/17 afholdt Team Danmark fem informationsmøder i november og december. Læs mere i folderen HER
Sportslig godkendelse
De specifikke sportslige krav i forhold til godkendelse kan findes HER.
Vigtigt: Ud over kravene, så er det påkrævet, at man er tilknyttet den decentrale talentudvikling i enten Aarhus eller Ballerup. Hvis man er medlem af en klub, som ikke er tilknyttet et talentcenter, fordi der endnu ikke er oprettet et sådant i klubbens område, kan man godt ansøge om at få forbundets sportslige godkendelse til ungdomsuddannelserne, men man skal være opmærksom på, at man herved binder sig til at deltage i det ATK-talentcenter, der på et tidspunkt oprettes i ens område, forudsat man i øvrigt er udtaget til deltagelse. Læs mere HER.
Ansøgningsskema kan hentes HER