Ulla Binderup Jacobsen (2 x bronze) og Inge Faldager (2 x guld & 1 sølv).
Efter 7. dage: 4 guld - 4 sølv - 4 bronze
02. november 2016 · Jeppe Weinreich
VM MASTERS. Efter en medaljeløs tirsdag kom tre danske masters onsdag på skamlen. Anne Kirstine Jensen tog i spydkast sin anden VM-titel, mens Knud Høyer og Kirsten Onsberg kunne sikre sig deres første VM-medaljer.
4 guld, 4 sølv og 4 bronze. Sådan er facit efter 7. konkurrencedag ved VM Masters i Perth, og igen var det primært i kast, at de danske masters tog for sig af retterne. Anne Kirstine Jensen (60+) havde allerede vundet fire medaljer, da hun onsdag morgen lokaltid sikrede sig guld i spydkast med resultatet 30.59 meter. Dermed har Aalborg-kasteren vundet fem af dansk atletiks foreløbig 12 medaljer.
Formand for Masters Komitéen, Knud Høyer, kunne også være med. I diskoskast (70+) snuppede han med en 2. plads sin første VM-medalje, mens en anden stor dansk profil i masters-regi, Kirsten Onsberg, vandt bronze i højdespring med 1.14 meter. Det sidste er en forbedring af hendes egen danske rekord (70+) med 2 cm.
I morgen torsdag er hviledag, inden det går løs med de tre sidste konkurrencedage. Med Anne Kirstine Jensen og Inge Faldager som deltagere i fredagens kastemangekamp, er der givetvis flere medaljer på vej.
VM Masters i Perth – 26. okt. - 6. nov. 2016
6. dag
5. Kirsten Onsberg - kuglestød (70+) 7.37 meter
5. Sonja Sieg Stigsen - 300m hæk (65+) 64,94 sek.
7. Finn Ankerstjerne - diskoskast (80+) 25.92 meter
8. Per Egge Rasmussen - stangspring (55+) 3.05 meter
7. dag
GULD Anne Kirstine Jensen - spydkast (60+) 30.59 meter
SØLV Knud Høyer - diskoskast (70+)
BRONZE Kirsten Onsberg - højdespring (70+) 1.14 meter (DR70+)
21. Marc Lorentzen - 400 meter (35+) 56,45 sek.
Alle resultater
Se de danske resultater fra de første fem konkurrencedage HER