Loading...

Mændenes førerfelt ved VM Cross 2015. (© Getty Images for IAAF)

VM Cross

DR3 transmitterer fra VM Cross

17. marts 2017 · Jeppe Weinreich

Søndag d. 26. marts stiller dansk atletik med seks deltagere ved VM Cross i Uganda - og det kan følges "live" på DR3.

Efter massiv dækning af EM-inde er DR3 igen klar til at sende atletik til de danske tv-seere. DR Sporten har nemlig besluttet at transmittere direkte fra VM Cross, som afvikles i Kampala, Uganda d. 26. marts. Det sker med de faste atletik-kommentatorer Henrik Liniger og Christian Munk-Petersen bag mikrofonen i studiet i DR Byen.

I 2019 kommer VM til Aarhus, og på det tidspunkt har DR Sporten efter planen allerede haft fast adresse i Smilets By i et års tid.  

DR3 sender direkte fra 14.50-16.50. 

(Kl. 13.00 Mixed relay)
(Kl. 13.30 Kvinder U20)
(Kl. 14.10 Mænd U20)
Kl. 14.55 Kvinder
Kl. 15.55 Mænd

(Ovenstående er dansk tid. Normalt er Kampala to timer foran, men den 26. marts går vi - i modsætning til Uganda - over til sommertid, hvorfor forskellen kun er én time)

Danmark stiller med seks løbere - læs mere HER.

© Copyright Dansk Atletik Forbund