Abdi Hakin Ulad ved VM Halvmaraton i Købehavn 2014. (DECA Text&Bild)

IAAF World Half Marathon – Valencia 24/3

Tre navne udtaget til VM Halvmaraton

13. marts 2018 · Jeppe Weinreich

Anna Holm, Abdi Hakin Ulad og Jesper Faurschou blev mandag udtaget til VM Halvmaraton, som foregår i Valencia d. 24. marts.

Det er tre erfarne løbere, som DAF i næste uge sender til VM Halvmaraton i Valencia. Alle har de løbet maraton ved et OL, ligesom at VM Halvmaraton heller ikke er nyt for dem.

Den danske trup til VM Halvmaraton i Valencia d. 24. marts 2018

  • Anna Holm (Sparta)
  • Abdi Hakin Ulad (Hvidovre AM)
  • Jesper Faurschou (Herning LK)

 

Valencia


Både Anna Holm og Abdi Ulad var med i Kavarna 2012 og København 2014, mens Jesper Faurschou er den mest erfarne med tre halvmaraton-VM på sit CV (2008, 2014 og 2016). Allerede førstkommende lørdag tester de danske VM-deltagere formen ved DM 10 km landevej i Strib.

Tegning til et stort VM
Der er forventninger til et flot VM-arrangement. Det internationale niveau har i 2017/2018 været tårnhøjt, hvilket man bl.a. så ved CPH Half i september. Samtidig gælder det årlige halvmaratonløb i Valencia – som er placeret sidst i oktober - som et af de allerbedste i verden. Den gældende verdensrekord for kvinder blev således sat ved sidste års løb. Arrangørerne har optimeret VM-ruten, og med det lidt usædvanlige starttidspunkt (kvinderne sendes af sted kl. 17.05 – mændene kl. 17.30) er det håbet, at temperaturen også bliver fordelagtig.

Som det var tilfældet ved VM i København 2014 - og to år senere i Cardiff – vil et stort motionsfelt blive sendt af sted lige efter de mandlige eliteløbere.

TV 2/TV 2 Play forventer at sende fra løbet.

Arrangørernes hjemmeside

© Copyright 2025 Dansk Atletik Forbund

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.
Accepter
Læs mere
Free cookie consent by cookie-script.com