Loading...

(arkivfoto: Michael Hyllested)

Nyt fra DAF

Har I styr på jeres medlemmer? Licensopkrævningen nærmer sig..

02. oktober 2018 · Jeppe Weinreich

Tiden for licensopkrævning nærmer sig, og det betyder, at klubkassererne derude skal være ekstra opmærksomme. Som det står skrevet i Forbundsmappen, opkræver DAF en konkurrencelicens på 150 kr. (pr. atlet) hos de klubber, der i perioden 15. oktober 2017 – 14. oktober 2018 har haft deltagere med til stævner. Specifikt drejer det sig om atleter fra 12 år og opefter, som figurerer på www.statletik.dk med mindst et resultat i den nævnte periode (stafetløb tæller i denne forbindelse ikke med).

  • Har en atlet skiftet klub midt i perioden, så han eller hun optræder med resultater opnået for to forskellige klubber, så er det kun den seneste klub, som skal betale licens (altså den klub, som vedkommende er registreret hos pr. 14/10.) 


Tjek din klubliste inden d. 14/10

Der har tidligere været enkelte uoverensstemmelser, fordi en atlet er blevet stavet forkert og følgelig optræder som to eller flere personer på Statletik. Vi opfordrer derfor alle klubkasserere til at tjekke de enkelte lister for evt. fejl - INDEN DEN 14/10. Man finder listerne på Statletik under ”klubber” (eller klik HER).

Skulle man finde et atlet, der optræder mere end en gang, bedes man skrive til Statletik via dette link. For rettelser ift. til klubtilhørsforhold eller spørgsmål ang. klubskifter, bedes man skrive til daf@dansk-atletik.dk.

Fra 2017 er der i forbindelse med licensen indført et grundbeløb for hver klub, beregnet som et såkaldt "flat fee". For klubber med fem eller færre licens-atleter er grundbeløbet på 0 kr., mens beløbet stiger og maksimalt (50 eller flere licenser) når op på 4.000 kr.

© Copyright Dansk Atletik Forbund