DTU-partners: en revitalisering af DAFs decentrale talentudvikling
21. december 2018 · DAF Elitestab
Dansk Atletiks decentrale talentudvikling har i flere år haft et naturligt omdrejningspunkt i regionale ATK-samlinger for målgruppen af unge atleter. Men vores talentudvikling er og skal være mere end aktiviteter for atleterne. Pointen er, at atleternes trænere og klubber også skal være klædt på til at understøtte en langsigtet talentudvikling, og det vil vi gerne signalere med betegnelsen ’DTU-partners.
Altså: Vi er nu endelig klar til at invitere nye atleter med til de første tre decentrale talentsamlinger i det nye år i henholdsvis Aarhus, Ballerup og Helsingør. Invitationerne sendes ud umiddelbart efter nytår, og der bliver en deltagerbetaling på kr. 600,- som udelukkende går til at dække udgifterne til samlingerne.
Du kan klikke dig ind på den overordnede rammebeskrivelse af vores kommende decentrale talentsamlinger her.